Annonce
Politik

Støjberg: Ceremoni handler om meget mere end et håndtryk

Flere af Venstres borgmestre er klar til at ignorere krav om håndtryk ved statsborgerskabsceremoni.

Selvfølgelig antager jeg, at borgmestrene vil følge dansk lovgivning, siger Inger Støjberg. Foto: Mads Nissen/Polfoto

Man kan sagtens prøve at forfladige debatten og sige, at det bare handler om et håndtryk. Men det handler om meget mere.

Sådan lyder det fra udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V).

- Det handler om, at man har tilvalgt Danmark. Der er ingen, der er forpligtiget til at søge dansk statsborgerskab. Det er et privilegium. Det er noget, man skal gøre sig fortjent til, siger hun.

Ny lov fra Støjberg: Giv hånd eller drop dansk statsborgerskab

Fredag skrev Jyllands-Posten, at Støjberg og regeringen har en række krav til forløbet i en kommunal ceremoni, som ansøgere skal igennem, inden de kan opnå statsborgerskab. Og her indgår et håndtryk som en vigtig del.

Men mandag meddeler en række Venstre-borgmestre, som DR Nyheder har talt med, at de ikke har i sinde at følge loven, hvis det bliver en realitet. Det får ministeren på banen.

De vil ikke indberette til de relevante myndigheder, hvis en ansøger, der står til at få statsborgerskab i Danmark, ikke vil give hånd, skriver DR.

K-borgmester: Håndtrykstest giver mere bureaukrati i kommuner

Tv-stationen har taget kontakt til 37 af Venstres borgmestre. De fleste af dem siger, at de vil overholde de love, som Folketinget vedtager. Men ikke alle.

En af dem er Thomas Andresen (V), der er borgmester i Aabenraa.

- Jeg vil udfordres på det og se, hvad der sker, hvis jeg ikke indberetter det. Og jeg vil allerhelst slippe for overhovedet at have nogen ceremoni. Hvad er det dog for noget? spørger han ifølge DR.

Og han er ikke alene. Men Inger Støjberg kan ikke se et scenarie for sig, hvor lovene ikke bliver fulgt.

- Jeg kan simpelthen ikke forestille mig en situation, hvor en borgmester ikke vil overholde landets love, siger hun.

Hun påpeger, at man sagtens kan forestille sig, borgmestre være uenige med andre tiltag som planlovgivning eller områder som folkeskole og socialt.

- Men dertil og så at sige, at i min kommune gælder folkeskoleloven ikke, jeg driver min egen folkeskole, eller i min kommune kan I bare bygge hvor I vil, for jeg har lige sat planloven ud af kraft.

- Det sker jo heller ikke, så selvfølgelig antager jeg, at borgmestrene vil følge dansk lovgivning, siger Inger Støjberg.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Gavner Dansk Industri Danmark?

Anders Vistisen
Dansk erhvervsliv med Dansk Industri i spidsen vil have flere udlændinge til Danmark. Men det tager ikke selv ansvar for samfundsudviklingen og jamrer konstant.
Annonce
Test: Suveræn letvægtslaptop med skærm til kanten
Huawei har skabt en let og lækker bærbar med ydelse til det tunge arbejde, skærm der fylder hele rammen samt et imponerende lydsystem med Dolby Atmos 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her