Annonce
Politik

LA garanterer at støtte en borgerlig regering

Uanset om LA er med, vil partiet støtte en borgerlig-liberal regering, lover Anders Samuelsen, og opfordrer DF til at gøre det samme.

Efter flere dage med konflikt mellem LA og DF opfordrede LA på deres sommergruppe møde til at indstille beskyldningerne og droppe fnidderet. Foto: Mads Claus Rasmussen

I dag sidder Liberal Alliance i regering, men selvom partiet går til valg på at forsætte samarbejdet med V og K, så er det et åbent spørgsmål, om det også bliver tilfældet efter det kommende folketingsvalg.

Alligevel ønsker LA-leder Anders Samuelsen nu at slå fast, hvor LA's støtte ligger.

»Vi vil gerne give det klare signal til danskerne, at kommer der et borgerligt-liberalt flertal, så er det helt sikkert, at LA støtter en borgerlig-liberal regering, og så vil vi kæmpe for at sørge for, at den fører så borgerlig-liberal politik som overhovedet muligt − enten inden for eller uden for,« siger han på partiets sommergruppemøde torsdag.

LA vil fjerne uddannelsesloftet

Ifølge LA-lederen er alt andet end at sige klart, hvilken farve regering man ønsker, at gamble med det borgerlige Danmark. Det risikerer at føre til højere skatter og mere socialdemokratisme, advarer han.

Dermed synes Samuelsen at love, at LA også vil støtte en regering bestående af Venstre og Dansk Folkeparti.

Direkte adspurgt om det er tilfældet, svarer han, at bogstavleg er ren teori - det afgørende er, om regeringen er rød eller blå:

»Jeg går til valg på at fortsætte VLAK-regeringen. Jeg ser ingen grund til, at man skal eksperimentere med dronningerunder, som Dansk Folkeparti lægger op til. For det har historisk vist sig at kunne føre magten over i Socialdemokratiets hænder.«

»Jeg kan give en garanti for, at hvis der er et borgerligt-liberalt flertal, så skal det bruges til at føre borgerlig liberal politik i en borgerlig-liberal regering. Så må vi se, hvad det er for en. Vores udgangspunkt er, at den nuværende regering skal fortsætte. Alt andet er teori.«

LA: De studerende skal ikke være statens skaffedyr

Udmeldingen kommer efter en sommer, hvor DF-formand Kristian Thulesen Dahl har slået fast, at LA hverken skal med i en ny blå regering eller have indflydelse på regeringsgrundlaget.

»Det bliver dem, der laver en regering, der også laver et regeringsgrundlag. Og det skal kun afspejle kompromiset blandt de partier, som indgår i en ny regering,« sagde Thulesen Dahl til Jyllands-Posten i juni og fortsatte:

»Det bliver en nydannet regering, hvor Liberal Alliance så ikke er en del af regeringen.«

LA går til valg på at forsætte det nuværende VLAK-regeringssamarbejde. Partiet mener, at støttepartiet DF bør standse flirten med Mette Frederiksen og Socialdemokratiet.

»Vi er bekymrede for, at DF kun i første runde (hos dronningen, red.) vil love at pege på Lars Løkke,« siger Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA).

»Vi synes, at DF skal sige klart til vælgerne, at de peger på en blå regering hele vejen igennem.«

Folketingsvalg skal senest afholdes til juni næste år.

Rettelse: Det fremgik tidligere af denne artikels overskrift, at LA garanterede at støtte en eventuel V-DF-regering. Efterfølgende udtalelser fra Anders Samuelsen har imidlertid sået tvivl om den udlægning. Derfor er artiklen opdateret og overskriften ændret.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

JP mener: Stands dræberen

Hvis nogle virkelig måtte mene, at sund kost skal holdes op imod cigaretpriserne, er svaret: Sænk momsen på fødevarer.
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Det kontantløse samfund vil være en ren pengemaskine for bankerne

Gitte Seeberg
Kommer bankdirektør Anders Dam igennem med sit forehavende og får afskaffet kontanterne, har virksomhederne og private ikke længere noget modsvar til de negative renter.

Blog: Er der andre end Bertel Haarder og Karsten Hønge, som har en vision?

Nauja Lynge
Det er trættende at høre om burkaer og frikadeller på plejehjemmet. Staten Danmark bløder, og der er brug for klare budskaber om vigtige emner som rigsfællesskabets fremtid.
Annonce
Polaroid Originals OneStep 2: Det klassiske Polaroid er tilbage
Fascinationen ved gammel teknologi vil ingen ende tage – hvor irrationel den nu engang kan være. De overmættede og udtværede Instagram-filtre på mobilen er ikke længere nok. Der er kommet stor efterspørgsel på den ægte vare. 
Se flere
Viden
Romernes 2.000 år gamle veje præger stadig Europas økonomi
Romerrigets oldgamle vejnet har indflydelse på, at nogle områder i enkelte lande stadig er økonomisk velstillede, mens andre ikke er, konkluderer nyt dansk studie. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her