Annonce
Politik

JP's politiske analytiker: Rasmus Jarlov er det nemme, men sprængfarlige valg

Jyllands-Postens politiske analytiker Marchen Neel Gjerten beskriver erhvervsministeren som en mere kantet politiker, der skal forvente en stejl læringskurve i det nye job.

Jyllands-Postens politiske analytiker Marchen Neel Gjertsen. Foto: Lars Græsborg Mathiasen

Allerede få timer efter, at Brian Mikkelsen (K) meddelte sin afgang som erhvervsminister, blev afløseren fundet.

Valget faldt på De Konservatives forsvarsordfører Rasmus Jarlov, der dermed har gjort lynkarriere på Christiansborg.

Jyllands-Postens politiske analytiker Marchen Neel Gjertsen beskriver først og fremmest 41-årige Rasmus Jarlov som »det nemme valg«, da det ikke krævede, at regeringen skulle ud at hente andre forstærkninger.

Hun beskriver ham desuden som et stort konservativt talent, der gennem nogle år har haft en fremtrædende plads i partiet. Men omvendt besidder han også en vis stædighed og politisk frækhed.

»Han er et sprængfarligt valg, da han er en mere kantet politiker. Bl.a. var han foregangsmand, da De Konservative trak sig ud af forsvarsforliget, ligesom han også førte an, da De Konservative fik regeringen til at vakle i forbindelse med Eva Kjer Hansens rolle og landbrugssagen,« forklarer hun.

Blå bog: Jarlov skifter ordførerpost ud med ministerstol

Den mere kantede tilgang kan dog også vise sig som en fordel for De Konservative, der stadig kæmper med at komme ud over rampen med partiets politiske mærkesager, når bølgerne går højt, mener Marchen Neel Gjertsen.

»Han er bestemt ikke en kedelig politiker, og det kan måske være med til at give partiet noget kulør. Han har talegaverne i orden og er samtidig i stand til at formulere konservativ politik anno 2018, hvilket godt kan være en udfordring,« siger Marchen Neel Gjertsen.

Med hvervet som erhvervsminister følger også en plads i det meget magtfulde økonomiudvalg i regeringen, hvor Troels Lund Poulsen (V), Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) og Kristian Jensen (V) allerede sidder. En meget spændende konstellation, mener Marchen Neel Gjertsen.

»Nu bliver det finansministeren med tre gange Bølle Bob i nogle af de vigtigste forhandlinger. Det er alle de frækkeste drenge i klassen samlet ved et bord, og det kan blive interessant, da det i høj grad er i den rolle, at De Konservative skal have den interne armlægning med resten af regeringen om, hvordan man skal lægge snittet frem mod valget - og undgå diverse nederlag,« siger Marchen Neel Gjertsen.

Hvor den tidligere erhvervsminister Brian Mikkelsen var kendetegnet ved at være gammel i gårde, mangeårig minister og den konservative rygrad i regeringssamarbejdet, bliver udfordringen for Rasmus Jarlov, at han ikke har samme politiske erfaring.

Derfor er det en stejl læringskurve, der venter ham.

»Rasmus Jarlov er mere uprøvet i den rolle, hvor det kræver, at man kan skabe en masse parlamentariske alliancer. Det bliver en kæmpe opgave for ham at samle trådene, hvis ikke Søren Pape Poulsen selv begynder at gøre det,« siger Marchen Neel Gjertsen.


Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: DR kan »næsten være lige meget«

Morten Uhrskov Jensen
Ordene er Martin Krasniks, og vi må håbe, at vi når dertil, hvor DR lukker og slukker. Men først til lykke med de 20 pct.s besparelser.
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her