Annonce
Politik

Regeringspartierne ser forskelligt på, om børn skal kunne skifte køn juridisk

Intern uenighed blandt regeringspartierne om juridisk kønsskifte for børn får Socialdemokratiet til at efterlyse et klart svar fra regeringen − men heller ikke S har nogen klar holdning.

De Konservative er bekymrede for, at man udvisker kønnene og frygter, at børn og unge vil skifte køn efter »forgodtbefindende«, hvis de får lov til at foretage juridisk kønsskifte. Arkivfoto: Jens Dresling

Ligestillingsminister Eva Kjer Hansen (V) var tilsyneladende for hurtig på aftrækkeren, da hun på regeringens vegne åbnede for at give transkønnede børn mulighed for at skifte køn juridisk − altså at en pige, der egentlig er en dreng indeni, kan skifte køn via CPR-nummeret uden nødvendigvis at få foretaget en operation.

De tre regeringspartier er nemlig ikke enige; Venstre og Liberal Alliance er umiddelbart åbne, men De Konservative siger klart nej.

»Regeringspartierne ser forskelligt på det her spørgsmål, men der er ingen tvivl om Det Konservative Folkepartis position om juridisk kønsskifte for børn: Vi mener ikke, at det bør være en mulighed,« fastslår politisk ordfører Mette Abildgaard (K).

Sagen udspringer af regeringens handlingsplan på LGBTI-området, som blev præsenteret onsdag. Et af de 42 initiativer i udspillet er, at en arbejdsgruppe skal »undersøge, om der bør åbnes for juridisk kønsskifte for transkønnede børn og unge under 18 år.« Eva Kjer Hansen går dog et skridt videre i dagens Jyllands-Posten, hvor hun erklærer sig parat til at »imødekomme« de unge, der er kommet i klemme mellem kønnene. Hvordan det præcis skal ske, er op til arbejdsgruppen.

I 2014 fik voksne mulighed for at skifte køn juridisk. Og også dengang var K imod.

»Så det giver næsten sig selv, at vi ikke mener, at børn helt ned til seks år skal kunne ændre deres kønsidentitet. Der findes to køn, og dem skal vi passe på, at vi ikke udvisker,« siger Mette Abildgaard.

K bakker dog helt op om, at emnet skal undersøges nærmere. Blandt andet for at se, om man kan imødekomme nogle af de frustrationer, som forældre til kønssplittede børn sidder med.

»Vi vil gerne se, om vi kan hjælpe de her forældre og børn bedre end i dag, men vi forestiller os på ingen måde, at det på noget tidspunkt skal være regeringens politik at give børn mulighed for juridisk kønsskifte.«

Hvorfor sætte en arbejdsgruppe til at undersøge noget, som I på forhånd afviser at indføre?

»Jamen, der er nogle partier, som ønsker, at det skal indføres, og de vil så gerne have sagen undersøgt nærmere. Vi er aldrig modstandere af, at der bliver genereret viden og erfaring fra andre steder − eksempelvis Norge, hvor man tillader juridisk kønsskifte for børn,« siger Mette Abildgaard.

Transkønnethed
  • At være transkønnet betyder, at man føler sig som et andet køn, end det man er født som.
  • Ønsker man som transkønnet hormonbehandling eller kønskorrigerende kirurgi, skal man udredes på Sexologisk Klinik, Rigshospitalet. Den behandling kan begynde, når man er 15 år.
  • Ved juridisk kønsskifte er det muligt at få tildelt et nyt personnummer i overensstemmelse med det køn, som man identificerer sig som. Det blev indført ved en lovændring i 2014.
Men afviser I ikke på forhånd, at den viden, der måtte komme frem, skal føre til en ny politik?

»Den viden, der kommer frem, kan også vise, at problemet slet ikke er så stort, at der er brug for en lovændring. Det kan også vise sig, at der er en masse juridiske komplikationer ved at indføre det her,« siger Mette Abildgaard.

Hun vil ikke spekulere i, hvordan regeringen til den tid vil løse knuden, men hun finder det helt udramatisk at regeringspartierne ikke er på linje - man skal huske, at regeringen tæller to liberale og ét konservativt parti, påpeger hun.

»Jeg er helt sikker på, at vi finder en god og fornuftig løsning internt i regeringen.«

Liberal Alliance er som beskrevet »åben« over for at sænke aldersgrænsen for juridisk kønsskifte, men om den skal være seks år som i Norge, 10 år eller 15 år, som er den seksuelle lavalder, har partiet ikke lagt sig fast på, oplyser ligestillingsordfører May-Britt Kattrup (LA).

For hende er det afgørende, at transkønnede personer bliver behandlet med større respekt end i dag.

»Jeg har haft mange samtaler med transpersoner, og det har givet mig et klart indtryk af, at det kan være et problem at vente med både behandling og juridisk skifte til man er 18 år. Både psykisk og fysisk. Derfor synes jeg, at det er rigtigt at se på problemstillingen og få mere information,« siger May-Britt Kattrup.

Debatten internt i regeringen er ikke gået ubemærket hen i oppositionen.

Her opfordrer Socialdemokratiets ligestillingsordfører Rasmus Horn Langhoff regeringspartierne til at »sætte sig ind i skyggen,« drikke noget vand og indbyrdes finde ud af, hvad man mener.

»Det er meget svært at finde ud af, hvad der bliver foreslået, og hvem der egentlig udgør regeringen i Danmark,« siger han med henvisning til, at der er stor forskel på, om regeringen er på vej med et gennemarbejdet lovforslag eller om en minister blot har udtalt sig i en principiel diskussion.

Men når man spørger til, hvad Socialdemokratiet mener om juridisk kønsskifte for børn er svaret heller ikke ligefrem krystalklart.

»Jeg er nødt til at finde ud af, hvilke overvejelser, der ligger bag regeringens udspil, før vi kan sige "start eller stop" eller det ene eller det andet,« siger Rasmus Horn Langhoff, som altså ikke vil besvare spørgsmålet på nuværende tidspunkt.

Han peger på, at der både er sundhedsfaglige, sociale og etiske overvejelser og dilemmaer forbundet med at børn kan skifte køn.

»Det kræver, at man holder tungen lige i munden,« siger han.

Men hvis jeg spørger, hvad Socialdemokratiets helt principielle holdning til juridisk kønsskifte for mindreårige, hvad er svaret så?

»Jeg vil ikke lægge mig i retning af noget, hvor jeg ikke har fået lov til at høre, hvilke overvejelser regeringen har gjort sig. Jeg tager det her for alvorligt til, at jeg bare vil skyde fra hoften,« siger han.

Men Socialdemokratiet var med til at indføre muligheden for juridisk kønsskifte for voksne i 2014. Så jeg forestillede mig egentlig, at I allerede havde gjort jer nogle egne overvejelser?

LGBTI-handlingsplan

Regeringen præsenterede onsdag en handlingsplan på LGBTI-området.

Den indeholder 42 handlingspunkter fordelt på 13 ministerier, hvoraf flere af er besluttet i og finansieret via en bred politisk kreds i de såkaldte sats-puljeforhandlinger.

Blandt andet vil regeringen:

  • Undersøge inklusion af LGBTI-personer på arbejdsmarkedet
  • Evaluere sundheds- og seksualundervisningen
  • Undersøge barrierer for LGBTI-personer i idrætsforeninger og omfanget af homofobi
  • Gennemgå processen for udvælgelse af bloddonorer
  • Undersøge interkønnedes levevilkår
  • Opfordrer til flagning med regnbueflag på lokale repræsentationer
»Lige præcis. Jeg går også ud fra, at regeringens overvejelser står på skuldrene af det arbejde, der blev gjort dengang. Jeg har ikke nogen grund til at tro, at vi er frygtelig meget uenige med regeringen, hvis den har gjort sig nogle overvejelser,« siger Rasmus Horn Langhoff.

Hos Dansk Folkeparti kommer svaret mere prompte.

Støttepartiet er principielt imod juridisk kønsskifte - både for voksne og for børn - og derfor er der heller ikke opbakning til regeringens ønske om en undersøgelse.

»Køn er biologi. Vi mener ikke, at man skal kunne skifte køn, fordi man føler sig som en kvinde i stedet for en mand. Det er vores principielle holdning,« siger ligestillingsordfører Karina Adsbøl.

Mette Abildgaard lægger vægt, at det kan påvirke en person resten af livet, hvis man fortryder sit valg. Hun frygter, at juridisk kønsskifte vil åbne for, at køn bliver noget, man »skifter efter forgodtbefindende«. Hun mener, at man gør børnene en bjørnetjeneste ved at indføre juridisk kønsskifte.

Som eksempel nævner hun et »skrækscenarie«, hvor et forældrepar har ønsket sig en pige, men får en dreng, og så opdrager drengen som en pige og senere får foretaget et juridisk kønsskifte.

»Det er et ekstremt eksempel, og jeg tror ikke, der vil være mange af den slags, men vi bliver nødt til at holde fast i, at man nu engang har det køn, man har,« siger hun.

»Der findes to køn, og dem skal vi passe på, at vi ikke udvisker.«

Regeringens LGBTI-handlingsplan har til formål at forebygge diskrimination og fremme tryghed, trivsel og lige muligheder for lesbiske, bøsser, biseksuelle, transkønnede og interkønnede personer. Planen er den første af sin slags på området, og der er afsat 25 mio. kr. til de i alt 42 initiativer, som ligestillingsminister Eva Kjer Hansen er tovholder på.

Organisationer som Amnesty, LO og Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn (FSTB) glæder sig over udspillet.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: DR kan ”næsten være lige meget”

Morten Uhrskov Jensen
Ordene er Martin Krasniks, og vi må håbe, at vi når dertil, hvor DR lukker og slukker. Men først til lykke med de 20 pct.’s besparelser.

Blog: Skattesnyd koster for os alle

Gitte Seeberg
Hvad enten det drejer sig om kreative løsninger inden for leasing eller inden for eksportgodtgørelse, er roden til alt ondt den værdibaserede registreringsafgift, som vi kender i dag. Det er den, der muliggør, at svindel kan lade sig gøre.
Annonce
Biler
Audis nye elbil vender op og ned på bilnørders sprogbrug
Glem alt om hestekræfter, ventilløft og drejningsmoment. Fremtidens bilnørder snakker om rekuperation, ladetider og vandkølede elektriske drivaksler. Vi var med, da Audi lancerede en af de hidtil mest avancerede af slagsen. 
Se flere
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her