Lejerne slipper billigere − aftale om regeringens ghettoplan på plads
Et bredt flertal er enige om finansiering af ghettoplan, der betyder, at lejerne slipper billigere, end regeringen oprindeligt lagde op til.
Det bliver alligevel ikke lejerne i de almene boliger, der kommer til at hænge på hele regningen for regeringen og Folketingets kamp mod ghettoer og parallelsamfund i Danmark.
Samlet set slipper lejerne mindst to mia. kr. billigere, end regeringen oprindeligt lagde op til.
Tirsdag er VLAK-regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, De Radikale og SF nemlig blevet enige om, hvordan regningen for regeringens store ghettoudspil skal betales. Herunder udgifter til renoveringer og nedrivninger i de belastede boligområder.
Resultatet er, at satspuljen og nogle ubrugte midler til beskæftigelsesområdet skal bidrage til at spytte i kassen, og at den samlede byggeregning bliver mindre end først antaget. Dermed skrumper også regningen til lejerne i de almene boliger i forhold til den oprindelige plan, som var at lade Landebyggefonden betale hele gildet.
Dét glæder blandt andre SF og De Radikale.
Regeringens ghettoudspil blev præsenteret i marts og har en målsætning om helt at afvikle ghettoerne inden 2030. Prisskiltet på det oprindelige udspil lød på 12 mia. til renovering samt et uspecificeret milliardbeløb til en række tiltag på blandt andet socialområdet.
De 12 mia. til renoveringer er nu blevet til 10 mia. kr. fra Landebyggefonden, hvilket ifølge Socialdemokratiet svarer til samme niveau som hidtil.
Samtidig er planen om at tage penge helt ud af fonden ved at fjerne den statslige tilskud til byggeri af almene boliger, den såkaldte ydelsesstøtte, lagt i graven.
S og DF afviste da også fra dag ét at droppe ydelsesstøten, da det ifølge dem ville give lejerne i den almene sektor højere husleje, mindre renovering eller færre boliger.
I stedet for at ændre ydelsesstøtten er partierne nu enige om at finde 230 mio. kr. om året fra satspuljemidlerne og fra ubenyttede puljemidler på beskæftigelsesområdet.
Ved at bruge satspuljemidler er det de socialt udsatte borgere i landet, der får mindre, når den årlige satspulje skal fordeles.
Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen (S) er glad for resultatet:
»Det har været rigtig vigtigt for os at sikre, at landets lejere ikke har skullet betale hele regningen alene,« siger hun.
Også Dansk Folkeparti udlægger aftalen som en sejr, selvom lejerne gennem Landsbyggefonden fortsat skal finansiere en stor del af ghettoplanen.
»Det har hele tiden ligget i kortene, at der kan foregå renovering og nedrivning i almene boliger, som finansieres af Landsbyggefonden. Vi syntes bare, at der blev gået lidt for hårdt til den,« siger Kristian Thulesen Dahl.
Kristian Jensen konstaterer:
»Vi er gået væk fra at ændre på ydelsesstøtten på 25 procent. Den bliver vi ved med at have. Til gengæld har vi fundet andre finansieringsformer.«
De førnævnte 10 mia. kr., som tages fra Landsbyggefonden, skal bruges til renovering, nedrivning, infrastrukturændringer, boligsociale indsatser og huslejenedsættelser i de udsatte boligområder i perioden 2019-2026.
De øvrige midler tæller ca. 30 mio. kr. i 2018, 320 mio. kr. i 2019, 340 mio. kr. i 2020 og 230 mio. kr. fra 2021 og fremefter, oplyser Finansministeriet. Disse midler skal ifølge regeringens udspil bruges til bl.a. at betale for, at alle børn i udsatte boligområder skal gå i daginstitution.
Den endelige ghettopakke forhandles lige nu i flere forskellige ministerier, men med dagens økonomiske aftale, er et flertal i Folketinget altså nået til enighed om, hvordan planerne skal finansieres.