Radikalt medlem af KL's bestyrelse: »Hvis jeg skulle have stemt i dag, havde jeg stemt anderledes«

Da KL onsdag gik ud med et lockoutvarsel, skete det med velsignelse fra alle partiers bestyrelsesmedlemmer med undtagelse af Enhedslistens og SF's.

På ja-siden fandt man således også Radikale Venstres bestyrelsesmedlem, Leon Sebbelin. Men knap 24 timer senere går partiet officielt i den modsatte retning. Efter et møde blandt byrådsmedlemmerne torsdag formiddag, lyder meldingen enstemmigt, at KL's lockoutvarsel af 250.000 kommunalt ansatte »er ude af proportioner i den nuværende situation«.

Og det bakker partiets KL-bestyrelsesmedlem - som torsdag er blevet genvalgt til positionen - fuldt op om, siger han.

Hvorfor stemte du så for lockouten onsdag?

Det var der rigtig ikke medløb på. Så står man på en knivsæg, og jeg træder så ned på den side af kniven, som er at bakke op om et lockout - godt nok reduceret i forhold til det antal strejkevarsler, vi havde fået. Vi piller rent faktisk en række områder ud, som er rettet mod særligt sårbare borgere, der for alvor har brug for vores opbakning i kommunerne.«

Har du selv ændret mening?

»Hvis jeg skulle have stemt i dag, havde jeg stemt anderledes.«

Er det fordi, du ikke har haft føling med baglandets holdning?

»Det vil jeg egentlig ikke sige. Men jeg har set på de sociale medier, at mange undrer sig over, at man på den ene side kan lave den udtalelse og på den anden side genvælge mig til KL's bestyrelse. Jeg vejede alle de hensyn, jeg kunne komme i tanke om, og har været entusiastisk i forhold til udmeldingen om, om vi ikke kunne vente i bestyrelsen og give forligskvinden en chance for at komme i gang med arbejdet, inden vi begyndte at sende varsler til hinanden. Det har der ikke været medløb til.

Så er der er to udfald: At sige ja eller nej til lockouten. Der var min vurdering ja. Et snævert ja - men ikke desto mindre ikke til den side af knivsæggen, som gruppen af byrådsmedlemmer har bakket op om.«

Hvad fik dig til at falde over på siden med det snævre ja?

»Jeg har ikke og har aldrig haft ambitioner om andet end en forhandlet løsning. Det er en helt snæver knivsæg, man står på. Jeg kan ikke lægge det ud i plenum. Det er mig, der er nødt til at prøve at træffe en beslutning ud fra alle de oplysninger, jeg er i besiddelse af. Det er ikke fordi, jeg er blind over for de udmeldinger, der ellers er har været, eller at jeg så dagsordenen og bare sagde: Lockoutvarsel mod 250.000 kommunalt ansatte? Den tager vi.«

Hvilket signal sender din stemme og partiets udmelding i dag til vælgerne og medlemmerne?

»Det sender vel det signal, at i vores parti tager vi drøftelsen og lytter til hinanden. Den udtalelse, der er lavet, har jeg ingen problemer med. Den ligger ikke ret langt fra, hvor jeg var. Det er alene et spørgsmål om, hvordan vægtningen bliver. Herunder vægtningen af nogle ting, som jeg bare ikke må viderebringe.«

Du er blevet genvalgt som bestyrelsesmedlem. Men har du fået et rap over nallerne fra baglandet?

»På trods af beslutningen, jeg nu traf i situationen, arbejder jeg fremadrettet på den platform, der nu er sat i den konkrete sag. Og så er det rart at vide, at jeg kan blive genvalgt med et ok flertal. Det tager jeg som udtryk for, at jeg har hidtil og normalt har gebærdet mig nogenlunde fornuftigt.«

Trækker du officielt din støtte til lockoutvarslet tilbage?

»Det kan jeg ikke. Der står jo i et referat, at jeg har stemt for det. Men skulle jeg stemme i dag, havde jeg gjort anderledes. Nu har bestyrelsen truffet en beslutning. Det kan man ikke gøre om. Den var også blevet truffet uden mig. Men i det arbejde, der kører fra nu af, står jeg solidt på den beslutning, som vores byrødder har formuleret i dag. Jeg håber, at vi kan få en forhandlet løsning, og jeg kan kun sende de kraftigste signaler på egne vegne og på partiets vegne om, at der skal forhandles en løsning på plads med vores medarbejdere ude i kommunerne. For det er alle bedst tjent med.

Vi har intet – intet - ønske om et regeringsindgreb.«