Annonce
Politik

Radikale går imod lockout, som partiets mand i KL-bestyrelsen stemte for

KL's lockoutvarsel vurderes at være helt ude af proportioner, siger partiets landsformand og politiske leder.

Radikale Venstres politiske leder, Morten Østergaard, håber på forhandlinger. Foto: Tim Kildeborg Jensen

Radikale Venstres byrådsmedlemmer har enstemmigt besluttet ikke at bakke op om KL's lockout, som blev varslet for knapt 24 timer siden.

Det er man kommet frem til torsdag formiddag på et møde om de kuldsejlede overenskomstforhandlinger i Aalborg, skriver landsformand Svend Thorhauge og politisk leder Morten Østergaard i et opslag i en Facebook-gruppe.

»De (radikale byrådsmedlemmer, red.) har enstemmigt konkluderet, at der ikke er opbakning til KL's lockoutvarsel, der vurderes til at være helt ude af proportioner i den nuværende situation,« skriver de i opslaget, som er målrettet radikale tillidsfolk.

Lockout-overblik: Her bliver de ansatte sendt hjem, hvis storkonflikten kommer

Der var kun Enhedslistens og SF's medlemmer i bestyrelsen hos KL, der stemte imod lockouten, har Jyllands-Posten tidligere fået bekræftet hos KL. Radikale Venstres bestyrelsesmedlem, Leon Sebbelin, stemte således for sammen med Socialdemokratiet og de borgerlige partier i bestyrelsen.

Sebbelin blev torsdag genvalgt som bestyrelsesmedlem ved mødet i Aalborg.

Og efter mødet lyder det fra Radikale Venstre, at der er brug for en forhandlet løsning, »der anerkender den vigtige indsats, alle de offentlige medarbejdere bidrager med i Danmark« - ikke et lovindgreb fra Christiansborg. Den linje vil Leon Sebbelin, der er borgmester i Rebild Kommune, tage med sig i det videre arbejde, står der i opslaget.

Radikalt medlem af KL's bestyrelse: »Hvis jeg skulle have stemt i dag, havde jeg stemt anderledes«

»Vi har tidligere beklaget forløbet i 2013, som desværre endte med et lovindgreb. Og vi mener, at KL's lockoutvarsel er alt for vidtgående og helt ude af proportioner. Vi er heller ikke i tvivl om, at vi har rigtig meget brug for en aftale om lærernes arbejdsvilkår, som flugter med det resterede arbejdsmarked. Det har lærerne brug for - det har folkeskolen brug for,« lyder det videre.

KL-formand: Lockoutvarsel er beklageligt, men nødvendigt

Omkring halvdelen af de kommunalt ansatte - ca. 250.000 - vil være omfattet af lockouten. Plejehjem, herberger, varme- og vandforsyning samt infrastruktur vil blive friholdt fra lockouten, men folkeskolerne går ikke fri.

Finansministeriet og Danske Regioner har også varslet lockout af sine ansatte efter sammenbruddet i overenskomtsforhandlingerne. Fagbevægelsen har varslet strejke den 4. april.

I alt kan lockouten således komme til at berøre 441.000 offentligt ansatte.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Tillykke med ministerposten Rasmus Jarlov

Nauja Lynge
Rigsfællesskabet er nu sikret udvikling og fokus. Du er et godt valg for Rigsfællesskabet og for Danmark som arktisk stat
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her