Fakta: Her er landets ældste og yngste borgmestre
Roskildes Joy Mogensen er landets yngste borgmester, mens Køges Flemming Christensen er den ældste.
Joy Mogensen var blot 30 år, da hun i maj 2011 afløste Poul Lindor Nielsen som borgmester i Roskilde.
Nu er socialdemokraten blevet 37 år, men hun er stadig landets yngste borgmester og i øvrigt den eneste, der er født i 1980'erne.
Landets ældste borgmester findes små 25 kilometer derfra - i Køge - hvor den konservative Flemming Christensen er 73 år.
Akkurat som Joy Mogensen har han mod på yderligere fire år som folkevalgt.
Indtil 1. februar 2017 var det Egedals borgmester, 74-årige Willy Eliasen (V), der var landets ældste, men han valgte at træde tilbage til fordel for partifællen Karsten Søndergaard.
Her er landets tre yngste borgmestre:
- 1. Joy Mogensen (S), Roskilde, 37 år (født 11. august 1980).
- 2. Tobias Birch Johansen (V), Læsø, 38 år (født 14. juni 1979).
- 3. Sofia Osmani (K), Lyngby-Taarbæk, 38 år (født 20. marts 1979).
Og de tre ældste:
- 1. Flemming Christensen (K), Køge, 73 år (født 7. april 1944).
- 2. Ole Bjørstorp (S), Ishøj, 71 år (født 8. juli 1946).
- 3. Hans Toft (K), Gentofte, 70 år (født 8. februar 1947).
Alle seks borgmestre genopstiller.
Kilder: Danskekommuner.dk og Wikipedia.