Podcast: Søren Ulrik Thomsen: »Det, jeg gør, er at redde noget fra døden«
Hør Søren Ulrik Thomsen fortælle om sin karriere, sine samlede værker og sin protest mod døden i denne uges udgave af ”Frøkjær og forfatterne”.
Digter Søren Ulrik Thomsen vil ikke beskrive sig selv som særligt melankolsk eller følsom, men det, der forsvinder og døden har alligevel altid været gennemgående temaer i hans digte.
I ”Frøkjær og forfatterne” undersøger Cecilie Frøkjær hans samlede værker ”Samlede Thomsen”, der udkom i begyndelsen af december, og spørger ham, hvorfor han blev digter.
»Der er tit nogen, der har sagt til mig at mine digte er sørgelige eller triste, men det synes jeg ikke, fordi jeg synes, at hvis det lykkes at indfange en situation, uanset hvor sørgelig den er, og den bliver til et digt, så bliver jeg faktisk glad,« fortæller han.
Med et digt får øjeblikket nyt liv og lov til at leve videre hos flere – ligesom mindet om tosse-Birthe fra Stevns med det triste blik, som Søren Ulrik Thomsen også fortæller mere om.
Og så er der nok alligevel noget om det med melankolien, for i de situationer i livet, hvor Søren Ulrik Thomsen har været »godt tilfreds med det hele,« der har han aldrig skrevet. Det betyder ikke, at man nødvendigvis skal være ked af det for at skrive, men:
»Hvis regnskabet mellem en selv og verden går helt op, så tror jeg ikke, man skriver,« siger han.