Interview: »Når personerne indfinder sig, er jeg klar over, at en ny bog er på vej«

Hvorfor skriver du?

»Hvis jeg ikke fik dem ud, er jeg bange for, at alle historierne koger over inden i mig. Jeg skriver også af en stor lyst til at udforske de personer og steder, der dukker op i mit hoved. Men mest af alt skriver jeg nok af nysgerrighed og lyst til at fortælle historier.«

På hvilken tid af døgnet skriver du bedst?

»Jeg kan godt være lidt misundelig på det billede af en forfatter, der sidder i de stille nattetimer med smøger og rødvin og fordyber sig i historien – det er sådan et skønt billede. Men jeg skriver bedst – og helt uden vin og røg – mellem kl. 10-15.«

Hvor skriver du bedst?

»Jeg kan skrive alle steder, hvor der er ro, men jeg kan bedst lide at skrive i mit sommerhus. Nu har det så vist sig, at jeg også sagtens kan sidde på Manhattan (hvor Sara Blædel bor, red.) og skrive. Det er ikke så meget stedet, det er mere, at jeg har ro omkring mig til at krybe ind i mit fiktive univers, men jeg kan f.eks. slet ikke koncentrere mig, hvis der er musik, så tager jeg farve af den stemning.«

Har du særlige ritualer, inden du går i gang ved computeren?

»Ja, jeg lukker øjnene i nogle minutter og beder om, at historien og personerne kommer til mig.«

Hvordan ved du, at en ny bog er ved at tage form?

»Jeg ved det, når jeg kan mærke, at der er spørgsmål, der begynder at gøre mig nysgerrig. Eller hvis en person dukker op i mit hoved, og jeg får lyst til at finde ud af, hvem det er. Der kan være mange brikker, der skal lægges på plads, og de kan komme i mange forskellige brudstykker, som ikke umiddelbart passer sammen, men så skriver jeg dem ned, og når personerne så indfinder sig, er jeg klar over, at en ny bog er på vej.«

Er din bog skrevet på ren inspiration eller fast arbejde?

»Helt klart på inspiration. Gudskelov. Jeg vil så gerne vide, hvad der sker, når en ny bog dukker op i mit hoved. For mig er det jo også en historie, der udfolder sig, og jeg vil gerne videre. Jeg tror, at jeg ville tage mange flere fridage, hvis jeg opfattede det som et fast arbejde.«

Hvilken del af processen – fra første tanke til udgivelse – er sværest?

»Jeg tror, det er den dag, jeg sætter mig til tasterne og begynder at skrive. På det tidspunkt kender jeg så meget til historien. Jeg ved, hvad jeg gerne vil. Og jeg vil så gerne fortælle den helt rigtigt. Så anslaget er så vigtigt, selvom man jo kan gå tilbage og rette, er det bare vigtigt at komme godt fra start.«

Hvilken bog anbefaler du oftest til andre?

»”Sandheden om Harry Quebert-sagen” og ”Bogen om Baltimore-familien” af Joël Dicker. Jeg synes, det er sådan nogle fede historier. Jeg anbefaler dem til alle, der gider høre på mig.«

Hvor mange sider læser du, før du dropper en bog, der ikke umiddelbart fanger dig?

»Allerhøjest 50 sider. Der er så mange gode bøger, jeg gerne vil læse, så hvis jeg ikke bliver fanget ind umiddelbart, så går jeg videre til den næste. Benhårdt. Det er det samme, hvis en læser skriver til mig, at bogen var kedelig, men hun slæbte sig igennem. Det kunne jeg ikke drømme om. For hvis skyld slæber man sig igennem?«

Det underligste sted, du har læst en bog?

»Jeg føler, det er naturligt at læse overalt, så det har jeg ikke rigtig tænkt over. Det mærkeligste/pinligste jeg har gjort, var i et fly til Milano, hvor jeg sad og læste en af mine egne bøger – jeg skulle på pr-tur, og den bog, jeg skulle tale om, lå så langt tilbage i Louise Rick-serien, at jeg ikke rigtig kunne huske alle personerne. Der var nogen, der kiggede lidt mærkeligt på mig.«

Hvilken bog har du grinet højest af undervejs?

»Gudskelov en masse, men senest ”Papmaché-reglen” af Hella Joof. Jeg grinede også meget af ”Syv satans lange dage” af Jonathan Tropper. Og ”Hvor blev du af, Bernadette” af Maria Semple. Super sjove bøger. Og det kan man godt trænge til.«

Og grædt mest over?

»Jeg ved ikke, om det er kommet med alderen, men jeg tuder ustandseligt over bøger.«

Hvilken bog har du løjet om, at du har læst? Og hvorfor?

»Hahaha! Tor Nørretranders’ ”Mærk Verden”. Dengang den kom frem, var det en bog, alle læste, og alle talte om. Men også dengang var jeg mest til krimier og læste faktisk ikke andet. Men jeg kom til at sige, at jeg havde læst den bare for at fremstå klog og smart. Jeg har sidenhen læst nogle andre af Nørretranders’ bøger, og måske er det faktisk tid til, at jeg får den læst.«

Hvad er den bedste sætning, du har læst?

»Der er så mange fremragende og vidunderlige sætninger. Indimellem beslutter jeg mig for at skrive dem ned, men det bliver aldrig rigtig til noget. Jeg er helt sikker på, at jeg vil kunne finde en sætning i en af Jesper Steins bøger, som kan blande sig med de bedste sætninger, jeg har læst. Han er så god til at sætte ord sammen – sagt på en anden måde: Han skriver skidegodt.«

Hvordan har du det med happy ends?

»Jeg kan egentlig meget godt lide happy ends. Måske er det også mit krimisind, der godt kan lide, at det hele går op til sidst. Men det er bestemt ikke ensbetydende med, at det skal være en happy end, hvor alt ender lykkeligt. Happy ends kan komme i mange variationer. En historie kan ende godt, uden at det er lykkeligt.«