Fortsæt til indhold
Bilradio

Flere bilmærker varsler dyrere elbiler

Ny straftold på kinesiske elbiler får nu flere mærker til at hæve priserne. Hør historien i denne uges Bilradio.

EU-Kommissionen affyrede i sidste uge en økonomisk bombe i form af nogle yderst markante toldsatser på kinesisk-producerede elbiler. Tiltaget rammer ikke kun de rene kinesiske mærker, men også en række europæiske modeller, som bliver samlet i Kina.

Meget tyder på, at flere kinesiske elbiler bliver dyrere, og den historie kan du høre i denne uges Bilradio.

Her får du også beretningen om et klassisk Fiat-navn, der nu kommer til at pryde en helt særlig elbil, som endda kan blive en af Danmarks billigste.

Samtidig fortæller eksperterne om seneste nyt i Fisker-sagaen, hvor firmaet nu har søgt om konkursbeskyttelse, en helt ny BMW X3 og facelift af Audi e-tron GT.

I testgaragen uddeles der ris og roser til den seneste generation VW Passat.

Artiklens emner
Elbiler
EU