Fortsæt til indhold
Bilradio

Koreansk bilmærke stopper i Danmark - savnet bliver ikke stort

Det skal siges farvel til bilerne med det mærkelige fornavn. Lyt også til historien om Apples bilprojekt og beretningen om dengang en ny Mercedes fik en helt skidt modtagelse i pressen.

Det er ikke hverdagskost, at et bilmærke forsvinder fra det danske marked, men nu er det slut med nogle koreanske modeller, der havde en kortvarig storhedstid for en snes år siden.

En anden usædvanlig historie er vedvarende rygter om Apple, som tilsyneladende har genoplivet sit bilprojekt.

I det hele taget er der masser af gode beretninger i denne uges Bilradio, hvor værten Christian Schacht også fortæller om dengang, for 30 år siden, da Mercedes-Benz lancerede en revolutionerende model, der bare slet ikke passede ind i tiden og blev kaldt ”den tykke dreng i klassen.”

Bilradio forsøger også at kigge lidt ind i fremtiden, når markedsanalytiker Jan Lang kommer med sit bud på, hvilke biler der vil sælge bedst i det nye år, og i testgaragen er der fokus på en Kia med helt ny koblingsteknologi.

Tidskoder:

00:50: Nyhed: Koreansk bilmærke forsvinder fra markedet

04:25: Nyhed: Apple er muligvis på vej med en bil

06:55: Christian Schacht og markedsanalytiker Jan Lang skuer mod 2021

14:35: Christian Schacht fortæller om en kæmpe Mercedes, der kom på det helt forkerte tidspunkt.

23:10: Testgaragen med Kia Xceed 1,6 crdi med en helt anderledes koblingsteknologi

Du kan finde afsnittet i bla. iTunes eller Spotify. Du kan også lytte til tidligere afsnit herunder.

Artiklens emner
Podcast