Dansk forsker gør det muligt at sammenligne afføring verden over

Dansk forsker har været med til at udvikle en ny standard for, hvordan man kan se nærmere på afføring. Det skriver Videnskab.dk.

Metoden giver et mere præcist billede af antallet og variationen af bakterier i menneskers tarme og afføring, og samtidig gør standardiseringen det muligt for forskellige forskere i verden at sammenligne deres resultater med hinanden.

Det har indtil nu været svært. Hvilket har gjort, at forskerne indimellem er kommet frem til forkerte konklusioner.

»En international standard kan komme tidligere studiers problemer til livs, blandt andet at man får meget forskellige resultater, afhængigt af hvilken metode man bruger til at lave sine undersøgelser,« fortæller Søren Persson, der er seniorforsker og ph.d. ved Statens Serum Institut og har stået for det danske bidrag til det nye forskningsresultat, til Videnskab.dk.

Det nye studie er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature Biotechnology.

Læs også: 20 års forskning: Så skadelig er cannabis

Tarmbakterier er ‘in’

Tarmbakterier er kommet i fokus de seneste år, efter forskellige studier har vist, at tarmbakterier, og specielt sammensætningen af bakterierne, spiller en betydelig rolle i alt fra fedme og diabetes til Alzheimers og autisme.

Flere studier har eksempelvis vist, at hvis folk har en meget lille variation i bakteriesammensætning i deres tarme, stiger deres risiko for at få type 2-diabetes.

Når forskere vil sammenligne resultater eller lægge dem sammen i endnu større studier - såkaldte metastudier, der giver meget mere solidt grundlag at konkludere på - kan tingene dog gå galt.

Eksempelvis har et metastudie af kroniske tarminfektioner vist, at syge mennesker med lidelsen i Europa har højere diversitet i deres tarmbakteriesammensætning end raske amerikanere.

Det er forkert, ved man fra mindre studier.

Læs også: Sådan ved du, det er ægte kærlighed

Forskellige laboratorier bruger forskellige metoder

Årsagen til disse fejlresultater er forskelle i de metoder, som forskerne bag de sammenlagte undersøgelser har brugt i deres studier.

Nogle af undersøgelserne har måske været gode til at trække bakteriernes DNA ud af afføring, mens andre ikke har.

»Man kan godt lave lokale studier og få gode resultater, men når man kobler studier med forskelligt metodegrundlag sammen, opstår problemet, fordi de forskellige laboratorier udfører deres undersøgelser forskelligt. Derfor kan man ikke få lavet de helt store metastudier med meget store datamængder,« forklarer Søren Persson.

Læs også: Hold dig sund: Drik tre glas øl om dagen

For at adressere problemet har forskerne bag det nye studie sendt en kopi af samme afføringsprøve ud til 21 forskellige laboratorier, som med hver deres metode oprensede DNA fra tarmbakterierne i prøverne.

»Der var meget stor forskel på, hvad de forskellige laboratorier fik ud af prøverne, og det viser, hvorfor det er svært at samle resultaterne i større undersøgelser på tværs af laboratorier,« forklarer Søren Persson.