Big Science: Jens fra Østervrå i Nordjylland leverer udstyr til CERN

Det er formentlig de færreste, der forbinder den lille nordjyske by Østervrå med internationale forskningsmastodonter som CERN eller Det Europæiske Sydobservatorium (ESO).

Ikke desto mindre huser Østervrå en teknologivirksomhed, der har leveret service og teknologi til netop CERN, ESO og andre internationale forskningsanlæg såsom MAX IV i Lund og Alba i Spanien. Det skriver Videnskab.dk.

Den 20 mand store virksomhed Polyteknik har specialiseret sig i at lave tynde belægninger – coating – som eksempelvis gør rørene inde i acceleratorer elektrisk ledende.

»Vi har udviklet en ny coating, som kan begrænse de frie elektroner inden i Large Hadron Collider. Der skal vi levere en større serie af coatede rør til CERN hen over det næste år,« siger Jens William Larsen, som er ejer af Polyteknik og grundlagde virksomheden i 1995.

Virksomheder skal have gavn af Big Science

De særlige belægninger fra Østervrå har også krydset Atlanten, hvor Polyteknik er med til at vedligeholde og opgradere udstyret til nogle af verdens mest avancerede teleskoper i Chile.

Læs også: »Et stort bæst«: CERN planlægger næste version af verdens største maskine

Polytekniks ejer Jens William Larsen fortæller, at han havde stor gavn af netværket Big Science, da Polyteknik skulle sparke døren ind hos de store forskningsinstitutioner.

Big Science-netværket er sat i verden for at hjælpe danske virksomheder med at få foden indenfor hos internationale forskningsorganisationer og hjælpe med at skaffe ordrer hjem til Danmark, når der eksempelvis skal bygges teleskoper, rumfartøjer, acceleratorer eller andre forskningsanlæg.

»Vi betaler i øjeblikket omkring 700 millioner kroner om året for at være med, og de penge får vi naturligvis noget ud af rent forskningsmæssigt. Men vores opgave i Big Science er at sørge for, at danske virksomheder også får så stor en andel som muligt, når de store forskningsfaciliteter foretager indkøb,« forklarer Arne Jensen, som er projektleder ved Big Science og Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

Mange virksomheder har gavn af Big Science

Med andre ord forsøger Big Science-netværket at få mest mulig vækst og erhvervsudvikling ud af de mange millioner skattekroner, som Danmark poster i internationale forskningsorganisationer.

»Vi har en stribe virksomheder i vores netværk, som fast leverer til CERN. Det er for eksempel Necas, som er en elektronikvirksomhed i Støvring. 10-15 procent af deres omsætning får de fra at levere elektroniske løsninger til CERN,« fortæller Arne Jensen.

Læs også: Dansk milliard-satsning: Nu skal verdens bedste neturon-mikroskop bygges

Som et andet eksempel på en dansk virksomhed, der har fået foden indenfor hos store forskningsinstitutioner, nævner han virksomheden East Metal i Nakskov. East Metal blev etableret i 2013 og har blandt andet det internationale forskningscenter European Spallation Source, ESS, som kunde.

»East Metal leverer stålkonstruktioner til ESS. De skal bruges til at afskærme for strålingen fra den store accelerator på ESS,« fortæller Arne Jensen.

Danfysik er førende magnet-producent

En af de store, danske virksomheder, der har mange forskningsinstitutioner på kundelisten, er Danfysik.

Danfysik er en cirka 100 mand stor virksomhed, som ligger i Taastrup uden for København og leverer højteknologiske magneter og strømforsyninger til partikelacceleratorer i hele verden.

»Vi er blandt de førende i verden inden for vores felt,« fortæller Svend Dahl-Petersen, som er salgschef i Danfysik.

Danfysiks kunder tæller blandt andet Michigan State University, SLAC National Accelerator Laboratory ved Stanford University i USA, CERN i Schweiz, det nye forskningsanlæg MAX IV i Lund, ESS i Lund og den fælleseuropæiske forskningsfacilitet European Synchrotron Radiation Facility (ESRF) i Grenoble.

Læs også: MAX IV: 528 meter lang accelerator er gigantisk røntgenapparat

Får Danmark nok ud af sine investeringer?

Det danske netværk Big Science har lige nu cirka 200 danske virksomheder, hvoraf omkring 40 er aktive og har modtaget ordrer. Ifølge Uddannelses- og Forskningsministeriet skønnes det, at det globale marked for BIg Science-branchen er op mod 270 milliarder kroner årligt.

Netværket Big Science skønner, at den danske andel af Big Science-markedet er på cirka 300 milioner kroner årligt, men at andelen burde være langt højere.

Flere forskere og Dansk Industri har også tidligere kritiseret, at Danmark får for lidt ud af sine investeringer i Det Europæiske Rumagentur, ESA.

»Andre lande bruger deres politiske magt til at få fordelt de gode opgaver til dem, mens Danmark får lov til at samle krummer op. Vi bruger slet ikke de muskler, vi trods alt har,« udtalte professor ved DTU, John Leif Jørgensen sidste år til Videnskab.dk.

Som et led i jagten på flere ordrer til danske virksomheder blev det for nyligt offentliggjort, at Danmark til februar næste år får besøg af otte Big Science faciliteter under en stor, fælles konference.