»Et stort bæst«: CERN planlægger allerede den næste accelerator

Verdens største og kraftigste accelerator, Large Hadron Collider ved CERN, har kun været i brug siden 2010, men arvtageren – »et rigtig stort bæst« – er allerede under planlægning.

Artiklens øverste billede
Large Hadron Collider (LHC) er verdens største accelerator. Fysikere er allerede nu i færd med at forske i, hvordan dens arvtager skal bygges. Foto: CERN via Videnskab.dk

175 meter under jorden i Schweiz gemmer der sig et af den moderne verdens største teknologiske vidundere.

En 27 kilometer lang ringformet maskine som for længst har accelereret vores viden og indsigt i partikelfysikken – og dermed i verden omkring os.  

Alene opførelsen af den kæmpemæssige accelerator, kaldet Large Hadron Collider (LHC), har krævet samarbejde mellem 10.000 forskere og ingeniører og er blevet kaldt for vor tids opførelse af pyramiderne i Egypten.

Men selvom det kun er syv år siden, at det underjordiske partikelvidunder blev taget i brug, er forskerne allerede nu i gang med at planlægge, hvem der skal være dens arvtager. Det skriver Videnskab.dk.

»Favoritten set fra vores synspunkt er en proton-maskine, som er cirka fire gange større end LHC. Omkring 100 kilometer i omkreds. Så det vil være et rigtig stort bæst,« siger Paul Collier, som er leder af strålingsafdelingen ved forskningsinstitutionen CERN, som huser LHC.

Skal åbne døren til et ukendt univers

Det 'store bæst' bærer mere rettelig navnet 'Future Circular Collider'. Hvis bæstet en dag bliver realiseret og vækket til live, vil det kunne kollidere partikler ved ekstremt høje energier – vi snakker 100 teraelektronvolt eller deromkring (tera betyder en billion).

Læs også: »Mistænkeliggørelse«: Styrelse kræver redegørelse for forskning

Håbet er, at de voldsomme kræfter kan åbne et vindue til en fuldstændig ukendt del af universet.

»Sagen er, at det kun er cirka fem procent af universet, som består af det almindelige stof, vi kender til. 95 procent af universet kender vi ikke. Vi aner altså ikke, hvad det er for en type stof, størstedelen af universet består af. Men måske vil man kunne løfte lidt af sløret for det med en ny og større LHC,« siger Søren Pape Møller, som er centerleder og acceleratorekspert ved Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet.

De mørklagte dele af universet, som forskerne fantaserer om at få indsigt i, bliver også kaldt for mørkt stof og mørk energi.

Gigantisk maskine kræver planlægning

Det kan måske lyde en smule grådigt, at fysikerne allerede nu drømmer om en ny og endnu større maskine. Men ifølge Paul Collier drejer det sig om rettidig omhu og planlægning, når fysikerne tænker på fremtidens accelerator.

»Jeg kan godt forstå, hvis det lyder mærkeligt, at vi tænker på den næste maskine samtidig med, at vi er i fuld gang med at bruge LHC. Men det tager lang tid at designe og bygge en maskine, som er så kompliceret som LHC, og uanset hvad vil den næste maskine være endnu mere kompliceret,« siger Paul Collier.

Læs også: Tilslutter forskere sig de samme normer for videnskab?

Til sammenligning forklarer han, at de første tanker om LHC blev født i 1983. Først i 2010 var det gigantiske maskineri færdigbygget og klar til brug.

»Vi vil køre med LHC frem til omkring 2040’erne eller deromkring. Så hvis vi vil være klar med et nyt projekt i 2030’erne, er vi nødt til at begynde at designe det nu,« siger Paul Collier.

Planen er, at 'Future Circular Collider' skal være en ringformet accelerator ligesom LHC. Inde i 'Future Circular Collider' vil man også kunne skyde små partikler – protoner – op til næsten lysets hastighed og studere, hvad der sker, når protonerne tørner sammen. I LHC har sådanne proton-sammenstød mest bemærkelsesværdigt ført til opdagelsen af Higgs-partiklen i 2012.

Hvad koster gigamaskiner?

For at få en ide om prisklassen kostede opførelsen af LHC omkring 31 milliarder kroner. Acceleratoren er betalt af lande, som er medlem af CERN, herunder Danmark, som i dag står for 1,6 procent af bidragene til CERN. Herudover spytter 21 andre medlemslande penge i kassen.

Læs også: Hvad er videnskabelig uredelighed?

»Man kan selvfølgelig spørge sig selv, om LHC var en god investering. Det, vi får ud af den, er ikke noget, der er direkte praktisk anvendeligt. Det er ikke noget, som er kommet hr. og fru Jensen til gavn i hverdagen. LHC har måske kostet en krone eller to per menneske på kloden. Er det meget eller lidt? Måske kunne vi have brugt pengene på at brødføde en befolkning i stedet. LHC laver luksusfysik. Vi får meget basal viden ud af den, men ikke noget, som kommer dagligdagen ved. Men det gør os klogere,« siger Søren Pape Møller.

Han understreger dog, at der er chance for, at den fundamentale nye viden, vi får ud af luksusfysikken, kan føre til nye opfindelser, som i sidste ende kommer til at gavne det berømte ægtepar, hr. og fru Jensen.

»Noget andet, vi får ud af store forskningsprojekter som LHC, er, at det er med til at drive teknologien fremad. Et spinoff fra den viden, vi har fra LHC og andre forskningsacceleratorer, er for eksempel, at vi laver nye kræftkanoner som dem, der er ved at blive bygget i Skejby i øjeblikket,« siger Søren Pape Møller med henvisning til strålekanoner, som kan dræbe kræftknuder ved at beskyde dem med partikler.

»Det presser den teknologiske udvikling til det yderste, når der investeres i store projekter, hvor man er nødt til at tænke vildt.«

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.