Forsker: Forkert at forbyde exit polls

Ved Folketingsvalget 2015 indgik danske medier en uskrevet aftale om ikke at bringe exit polls, før alle valgsteder var lukket.

Argumentet var, at de usikre exit polls kan have indflydelse på, hvor borgere, der endnu ikke har stemt, i sidste ende vælger at sætte deres kryds.

Men det er ikke et holdbart argument for at forbyde exit polls eller afstå fra at bringe dem, lyder konklusionen fra filosof Jørn Sønderholm, der er lektor på Institut for Læring og Filosofi ved Aalborg Universitet, i en ny videnskabelig artikel i tidsskrifter Public Affairs Quarterly. Det skriver Videnskab.dk.

Læs også: Meningsmålinger: Vi stemmer på det mest populære parti

»Man antager, at det er underlødigt og moralsk forkert, at vælgerne bliver influeret af informationer om, hvordan andre mennesker har stemt. Men hvorfor skulle det være forkert at blive påvirket af andre?« spørger han retorisk og fortsætter:

»Synspunktet er svært at forsvare, når man samtidig synes, det er i orden, at medier, fagforeninger og andre interesseorganisationer udtrykker deres politiske præferencer. Når fagforeninger siger, hvem deres foretrukne kandidat er, påvirker det jo også folks stemmeafgivelse.«

Exit polls er ikke fejlbehæftede

At exit polls, som er stikprøver fra valgstederne, sommetider skyder langt forbi mål, er ifølge Jørn Sønderholm heller ikke en god grund til ikke at bringe dem.

»Et af de mest brugte argumenter mod exit polls er, at de er potentielt vildledende, og at man ikke bør offentliggøre information, som kan få folk til at træffe beslutninger på et forkert grundlag. Men i den videnskabelige litteratur er der ikke empirisk evidens for, at exit polls generelt er fejlbehæftede,« siger Sønderholm og fortsætter:

Læs også: Kønne kvinder vinder valget

»Statistik er altid behæftet med en vis usikkerhed, og det er rigtigt, at enhver exit poll potentielt er vildledende. Men medierne bringer jo hele tiden informationer, som kan være vildledende. For eksempel er information om, hvad et parti agter at gøre, hvis det får regeringsmagten, potentielt vildledende.«

Forskere bakker op

Filosoffens konklusioner møder opbakning hos Kasper Møller Hansen, professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet. I 2015 var han ellers med til at lave en undersøgelse, der viste, at folk bliver påvirket af meningsmålinger.

»I de undersøgelser, jeg har været med til at lave om exit polls, når vi faktisk også frem til en konklusion om, at man ikke bør forbyde exit polls,« siger Kasper Møller Hansen og fortsætter:

Læs også: Vælgerne er mere påvirket af partierne end af argumenter

»Selv om vi i vores undersøgelse finder, at exit polls påvirker vælgerne, så mener vi ikke, at man skal forbyde dem af den grund. Så skulle man jo heller ikke lave vox pops og al mulig anden journalistik, som potentielt kan påvirke vælgerne.«

Roger Buch, der er Forskningschef på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, er enig:

»Forestillingen om, at medierne og målinger helt kan undgå at påvirke vælgerne, er en illusion. Derfor er det lidt spøjst og inkonsistent, at det alene er exit polls, som blevet til et problem,« siger han.

Læs også: Valgplakater flyttet mange stemmer ved kommunalvalget

I stedet for at lave forbud eller aftaler om ikke at publicere exit polls eller meningsmålinger, burde medierne blive bedre til at gøre opmærksomme på, hvor stor statistisk usikkerhed der er, når de publicerer målinger, mener Roger Buch:

»Man burde pålægge medierne at have en ordentlig servicedeklaration, så borgerne er klar over, hvor meget usikkerhed der er ved den måling, de bliver præsenteret for. Måske burde man endda lovgive om det, fordi det ville dræbe historier uden et reelt statistisk grundlag. Den type historier er et større problem end exit polls,« lyder det.