*

Viden

Danske forskere har bremset dødelig kræft i mus

Ved hjælp af et kunstigt malariaprotein har danske forskere for første gang bremset dødelig blærekræft i mus. Behandlingen er dog endnu ikke testet på mennesker.

Et kunstigt protein lavet med inspiration fra en malariaparasit kan binde sig til kræftcellers sukkerstoffer og på den måde aflevere en gift, der slår cellerne ihjel. I et nyt forsøg overlevede 8 ud af 10 behandlede mus deres dødelige blærekræft. Arkivfoto: Robert F. Bukaty/AP

Gift afleveret til en kræftcelle af et kunstigt fremstillet malariaprotein kan muligvis redde livet på patienter, der i dag dør af blærekræft.

Det fortæller et internationalt forskerhold med dansk deltagelse ifølge Videnskab.dk.

»Perspektivet i det her studie er bemærkelsesværdigt, fordi behandlingen potentielt kan hjælpe den gruppe af patienter, som ikke responderer på standardbehandling med kemoterapi. Der er et ekstremt stort behov for andenlinjebehandling, og her viser vi for første gang i 20 år en mulig kandidat,« siger Mads Daugaard, leder af Molecular Pathology & Cell Imaging Laboratory ved University of British Colombia og seniorforsker ved Vancouver Prostate Centre I Canada.

Læs også: Immunterapi reddede Dortes liv – og er ved at revolutionere kræftbehandlingen

Mads Daugaard er sidsteforfatter på den videnskabelige artikel i det ansete tidsskrift European Urology og har ansvaret for integriteten af data og præcision i analyserne i det nye studie.

Tidlig behandling ville være "meget stor fordel"

På Aarhus Universitetshospital har lederen af forskningen i blærekræft, Lars Dyrskjøt Andersen, læst artiklen med stor interesse.

Lars Dyrskjøt Andersen kalder forsøget lovende og ser især perspektiver i opdagelsen, hvis den betyder, at man kan angribe blærekræft tidligt i processen.

Professoren understreger dog, at der er lang vej endnu, før patienter skal begynde at glæde sig. Blandt andet er studiet lavet på mus, og det er altid usikkert, om effekter på mus er de samme i mennesker.

Læs også: Overblik: Forsøg med medicinsk cannabis i Danmark

Et andet problem er, at en behandling, der slår én type celler ned, har det med at gøre det lettere for andre typer celler at vokse. Det samme kunne potentielt ske med den nye behandling.

Stort potentiale for effektiv behandling

Lars Dyrskjøt Andersen er dog positiv, for de danske forskere fra blandt andet Københavns Universitet viste allerede i 2015, at det kunstigt fremstillede malariaprotein binder sig til sukkermolekyler i kræftceller.

I det nye studie viser de, at sukkermolekylerne især findes i kræftceller i patienter, som ikke har gavn af kemoterapi. Det øger sandsynligheden for, at man kan aflevere gift via proteinet til lige præcis de steder, hvor man har brug for at ramme blærecanceren.

Læs også: Hvorfor sover jeg så godt midt på dagen?

»Det er meget positivt, at så mange kræftceller udtrykker sukkerstoffet, som man ser i dette studie. Man er ved at godkende immunterapi i USA og forhåbentlig også snart i Danmark. Her har man set store effekter, også ved andenlinjebehandling efter kemoterapi, og jeg kan forestille mig, at man i fremtiden kunne kombinere kemoterapi og immunterapi med de her specifikke drugs. Så er der virkelig potentiale for en effektiv behandling,« siger Lars Dyrskjøt Andersen.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Viden
Annonce
Modtag Videnskab.dk's nyhedsbrev Tilmeld
Flere nyheder på Videnskab.dk
Annonce
Biler
Så er den her: Den koreanske GTI, som vil ind fra kulden
Hyundai er klar med sin første GTI. Det første møde med Hyundai i30 N viser, at Hyundai mener det seriøst, når de vil ind på markedet for sjove biler og blandt andet tage kampen op med Volkswagen Golf GTI. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her