Fortsæt til indhold
Viden

De første mennesker i Grønland var suveræne syersker

Suveræne syteknikker var den del af årsagen til, at Grønlands tidligste mennesker lærte at leve på havisen for mere end 4.000 år siden. Det viser blandt andet fundet af en lille skindstrømpe.

Videnskab.dk

Som de første udviklede Saqqaq-kulturen i Grønland syteknikker, der var avancerede nok til at overleve på havisen. Det beviser blandt andet fundet af en lille skindstrømpe, som ser ud til at være blevet lappet adskillige gange på det yderste stykke - lige, hvor storetåen rammer imod. Det skriver Videnskab.dk, hvor du kan se flere billeder af de grønlandske fund.

»I sig selv er den måske ikke så flot, eftersom den har ligget i jorden i 4.000 år. Men det er den eneste beklædningsgenstand, vi med sikkerhed har fundet fra Saqqaq, og syningerne afslører en uovertruffen teknik,« fortæller arkæolog Bjarne Grønnow fra Nationalmuseet.

Læs også: Jagtspyd sladrer om grønlandske massebortførsler

Saqqaq-kulturen var blandt de tidligste folk, der indvandrede fra Canada til Grønland for omkring 4.500 år siden. Arkæologerne har en god fornemmelse af, at Grønlands tidligste mennesker i det var meget dygtige syersker, og de få skindstykker med syninger, som er fundet i bevaret tilstand, afslører avancerede teknikker.

Strømpen er et »ekstraordinært« fund

Hvorfor man finder så få skindarbejder fra den tidligste periode i arktisk bosættelse, er svært at svare på, lyder det fra konservator Anne Lisbeth Schmidt, som har deltaget i projektet ’Nordlige Verdener’ på Nationalmuseet. Hun har speciale i arktiske skinddragters bevaring og har udført analyserne på skindfundene fra Qeqertasussuk.

»Jeg ved det faktisk ikke. Men sikkert er det, at der er et kæmpespring i tid, hvor vi ikke finder beklædningsgenstande. Det er det, der gør dette fund så ekstraordinært; vi har simpelthen ikke noget tidligere dragtfund,« siger Anne Lisbeth Schmidt.

Hun forklarer, at strømpen er syet med såkaldt ’kastesting’, som er en simpel, men også meget økonomisk teknik, som ikke efterlader en kant på skindet og derfor heller ikke lader materiale gå til spilde. Desuden undgår man, at kanten sidder og gnaver, hvilket er fordelagtigt på beklædningsgenstande.

Læs også: Se smukke billeder af Grønlands dyr

Saqqaq var ekstremt stilbevidste

En af de ting, som kom mest bag på Bjarne Grønnow selv i arbejdet med de to bopladser, er udviklingen – eller mangel på samme – i såvel design som teknologi hos Saqqaq-folket hen over 2.000 år.

»På de to bopladser tilsammen kan vi følge dem, fra de kommer til Grønland, og helt op til den tid, hvor de af uforklarlige årsager forsvinder. Næsten gennem al den tid er deres design og teknologi uforanderlig. De fleste kulturer ændrer mode og stil gennem tiden, men Saqqaq holder fast i deres design hele vejen igennem,« fortæller Bjarne Grønnow og fortsætter:

»Da jeg startede arbejdet, troede jeg, at nu skulle jeg rigtig til at lave noget kronologiske skemaer over deres udvikling. Det kunne bare ikke lade sig gøre. Designet af pilespidser er ens. Lansespidserne er ens. Harpunerne er ens. Det kunne være blevet varieret en milliard gange og med alle mulige stiltræk, men det hele er bare ens. Jeg har aldrig været ude for noget lignende.«

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk