*

Viden

Mammut-hybrid kan være klar inden 2019

En gruppe forskere har i de sidste to år arbejdet på at genskabe mammuttens DNA. En mammut-elefant hybrid vil ifølge forskerne være inden to år.

Forskerne fra Harvard University har brugt dna, fundet i den arktiske permafrost, til at kortlægge de gener, som adskiller mammutter fra elefanter. Foto: Finn Frandsen

De har været uddøde i omkring 4000 år, men nu lader det til, at en gruppe forskere vil bringe den uldhåret mammut delvist tilbage inden for to år. Det skriver The Telegraph.

Forskerne fra Harvard University har brugt dna, fundet i den arktiske permafrost, til at kortlægge de gener, som adskiller dem fra elefanter. Det er f.eks. gener, som giver mammutten det uldne ydre, de store ører og blod som kan tåle ekstreme frostgrader.

I mammuttens storhedstid holdt den til i Nordeuropa, Asien og Amerika. Der er også fundet spor efter dem i Danmark, men de bedst bevarede rester er fundet i de arktiske egne, hvor kulden har medvirket til bevarelsen af det store dyr.

Se pragteksemplar af en knap 40.000 år gammel mammut

Planen er at indsætte gener fra en mammut i et elefant-embryon. Foskerne håber derved at kunne skabe mammutlignende skabninger, som vil have mange ligheder med de oprindelige mammutter.  Dog vil der være tale om hybrid mellem en mammut og en elefant.

Indledende forsøg har allerede vist, at cellerne fungerer normalt, når mammut- og elefantdna bliver kombineret. Forskerne fra Harvard vil bruge en kunstig livmoder i stedet for en ”elefant-rugemor”, når de nye skabninger skal til verden.

Løver og ulve spiste mammutter

Andre forskere peger på, at teknologien fra Harvard kan bruges til at redde nulevende truede dyrarter ved at modificere deres gener, så de f.eks. kan leve i andre egne.

Molekylærbiolog og forfatter til ”Hvordan kloner man en mammut”, Beth Shapiro, peger på, at i stedet for at bringe mammutten tilbage kunne man tilsætte egenskaber fra mammutten ind i elefanter, så de kunne leve i koldere egne, og på den måde give arten et større område at leve i.

Mammut med talrige stiksår ændrer menneskets historie

Professor George Church, som leder gruppen af forskere på Havard, udtaler, at teknologien ikke er helt på plads, men at han forventer at teknologien vil være færdigudviklet inden for to år.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Viden
Annonce
Modtag Videnskab.dk's nyhedsbrev Tilmeld
Flere nyheder på Videnskab.dk
Annonce
For 10. år i træk kan Aarhus bryste sig af at have landets bedste sygehus
Aarhus Universitetshospital er kåret som Danmarks bedste store sygehus af fagbladet Dagens Medicin. Det er resultatet af en holdindsats, siger både medarbejdere og ledelse om placeringen. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her