Lykkedes det? Forskere venter på signal fra europæisk landing på Mars

Det er aldrig lykkedes europæiske forskere at lande et fartøj sikkert på Mars. I 2003 forsøgte man at lande fartøjet Eagle II, men signalet fra fartøjet forsvandt kort efter, det ramte overfladen på den røde planet.

Nu forsøger European Space Agency, ESA, igen.

Landingsmodulet Schiaparelli skulle efter planen været landet på Mars' overflade kl. 16.42 dansk tid. ESA har modtaget signaler fra sondens nedstigning, men der er endnu ikke kommet signaler om, at landingen skulle være lykkedes, skriver ESA på Twitter.

Forskerne hos ESA vil arbejde natten igennem for at få bekræftet Schiaparelli landing på Mars.

De erfaringer, ESA tager med fra landingen, bliver vigtige byggesten i missionen om at få sat mennesker på Mars' overflade.

Men Schiaparellis vej ned gemmen Mars' atmosfære er fyldt med momenter, hvor missionen kan gå galt, fortalte astrofysiker ved DTU Space, Michael Linden-Vørnle til Jyllands-Posten umiddelbart inden sonden ramte Mars' atmosfære. Forskerne kan nemlig hverken gøre fra eller til, når sonden skal lande.

»Forskerne er i den ubehagelige situation, at de ikke kan gribe ind i processen. Når først de modtager signaler fra Schiaparelli, så er alt overstået. Der er i dag cirka 175 millioner kilometer til Mars, og det betyder, at radiosignalerne er 9 minutter og 47 sekunder undervejs. Og når selve landingsprocessen, fra sonden rammer atmosfæren, til Schiaparelli står på overfladen, tager cirka seks minutter, ja så må man bare håbe på, at de forskellige processer forløber som planlagt,« siger han.

»Og alt kan gå galt. Hvis sonden rammer atmosfæren i en forkert vinkel, vil varmepåvirkningen måske blive så voldsom, at skjoldet, som er lavet af kork og harpiks, ikke kan holde til det. Det vil simpelthen blive brændt af. Udfoldes faldskærmen for tidligt og dermed ved for høj en hastighed, så vil skærmen simpelthen blive flået af. Og så har Schiaparelli ni raketmotorer, der skal sikre den sidste del af landingen, hvor de fra godt en kilometers højde skal bremse fartøjet ned til en hastighed, der svarer til den du og jeg går med. Hvis den del af landingen ikke virker, så kan sonden styrte ned. Og så er der underlaget. Det må ikke være alt for ujævnt, der hvor Schiparelli lander,« siger Michael Linden-Vørnle.

I videoen nedenfor kan du se, hvordan landingen forhåbentligt er forløbet.

Video: ESA

Schiaparelli spiller en vigtig rolle i planerne om at placere et menneske på Mars' overflade, siger Michael Linden-Vørnle. Men i første omgang er denne mission en prøveballon forud for en mission, som om fire år skal placere en robot på Mars' overflade.

»Det er vigtigt for ESA at gøre sig en masse erfaringer omkring, hvordan de bedst lander en sonde på Mars, og det er det, Schiaparellis landing skal gøre dem klogere på,« siger Michael Linden-Vørnle.

Schiaparelli er kommet til Mars med ExoMars 2016-missionen, der også inkluderer modulet Trace Gas Orbiter, som sendes i kredsløb om planeten. ESA har modtaget signal fra Trace Gas Orbiter om, at den nu er i kredsløb om Mars.

Herfra skal den undersøge indholdet af metan i Mars' atmosfære. Og de undersøgelser skal gøre os klogere på, hvor der, måske, kunne være liv på planeten.

»På Jorden har vi en hel del metan i vores atmosfære, og det meste af den metan kommer fra levende organismer. Der er også metan på Mars. Det er ikke i sig selv så overraskende, men man har iagttaget, hvordan mængden af gasarten varierer ret meget, og hvordan de steder, hvor metanen befinder sig også varierer. Så der foregår et eller andet, som vi gerne vil blive klogere på,« siger Michael Linden-Vørnle.

Trace Gas Orbiter skal kortlægge hvor på Mars, koncentrationen af metan er størst. Herefter ved forskerne, hvor de skal sende robotten, som ankommer til Mars om fire år, hen.

»Den robot, som sendes til Mars, skal kunne bore to meter ned i Mars' overflade og lede efter liv der. Vi ved nemlig, at forholdene på Mars' overflade gør, at skal man finde liv på Mars, er det mest sandsynligt under overfladen,« siger Michael Linden-Vørnle.