Vellykket opbremsning med 250.000 km/t

Kan man styre et rumskib, der flyver med 250.000 km/t 778 mio. km væk – og undgå at det bliver knust?

Artiklens øverste billede
Det lykkedes i går at få rumsonden Juno sendt i kredsløb om Jupiter. Meget kan gå galt, når det handler om et rumskib, der flyver med 250.000 km/t – men alt gik efter planen. Foto: Nasa/AP

Rumsonden Juno kom bragende med 250.000 km/t, da den i går morges klokken 05.18 dansk tid nåede frem til den planlagte bane omkring planeten Jupiter og slog sine bremse- og drejemotorer til for fuld kraft.

Farten svarer til, at rumsonden ville kunne have fløjet fra Jorden til Månen på en time og 32 minutter. Kun én gang tidligere har et menneskeskabt objekt haft en ligeså høj fart – det var et rumfartøj, der var sendt ud i rummet for at undersøge Solen.

Vi havde kun 38 minutter, hvor motoren skulle være tændt for at bremse og dreje rumsonden, og kommunikationen mellem Juno og Jorden tager 48 minutter hver vej – så det var ikke muligt at styre den fra Jorden.

Mathias Benn, rumforsker fra DTU Space

Derfor kunne rigtig meget være gået galt – men gjorde det ikke – fortæller rumforsker Mathias Benn fra DTU Space, der skal bruge nogle af optagelserne fra de fire danske stjernekameraer om bord på Juno til at lave sin Ph.d.

»Vi havde kun 38 minutter, hvor motoren skulle være tændt for at bremse og dreje rumsonden, og kommunikationen mellem Juno og Jorden tager 48 minutter hver vej – så det var ikke muligt at styre den fra Jorden. Derfor kørte rumsonden på autopilot, da den blev sat i kredsløb om Jupiter. Hvis det ikke var lykkedes at bremse farten tilstrækkeligt, ville Juno være fløjet forbi Jupiter tilbage mod Solen, og så ville der være gået 11 år, inden den havde været tilbage igen,« fortæller Mathias Benn, der i går jublede over det hidtidige højdepunkt.

Rumsondens fart svarer i øvrigt til 0,02 promille af lysets hastighed.

De første par dage, mens Juno er i kredsløb om Jupiter, skal bruges til at få styr på, om alle instrumenter om bord stadig virker – både i forhold til opbremsningen og i forhold til strålingen. Og så skal rumsonden ellers to gange rundt om Jupiter – hver af en varighed på 53,5 dage – inden den lille motor bliver tændt igen for at føre Juno ind et sted, hvor intet rumskib tidligere har været. Herefter følger den mest interessante del af ekspedition, hvor Juno i 14 dage kommer helt tæt på Jupiter og skal lave videnskabelige undersøgelser, der bl.a. skal vise, om gasplaneten har en fast kerne.

Ph.d.-projekt med om bord

Et af de store spørgsmål på Nasa-missionen er, hvor meget stråling de store solpaneler kan tåle, og hvordan den ekstreme stråling, der er fire millioner gange så kraftig som på Jorden, vil påvirke resten af rumfartøjet.

Indtil videre er det planen, at Juno skal gennemføre 37 kredsløb omkring Jupiter frem til februar 2018 for herefter at blive sendt ind i Jupiters atmosfære for her at brænde op.

»Men vi ved ikke, hvordan instrumenterne vil klare det. Vores instrumenter er designet til at overleve i hvert fald de første otte ture rundt om Jupiter og herefter langsomt dø,« fortæller Mathias Benn, der har en helt særlig aktie i den mange milliarder kroner dyre Nasa-mission:

»Fordi en del af mit Ph.d.-projekt har fået lov at flyve med. Jeg skal bl.a. bruge stjernekameraerne til at lede efter nye måner. Hvis der undervejs på missionen passerer objekter forbi billedfeltet, der ikke findes på vores stjernekort, så sender Juno informationer ned til os om, at der kan være tale om nye måner. Vi håber således at finde en eller to håndfulde nye måner, der er i kredsløb omkring Jupiter, udover de godt 60 der allerede er kendt.«

Juno har allerede rejst 2,8 mio. km gennem rummet, uden at ramme hverken asteroider eller ukendte måner.

»Fordi der simpelthen er så god plads derud, at sandsynligheden for at ramme noget som helst er meget lille,« som Mathias Benn forklarer.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.