Kig i køleskabet: Dine bananer og din mælk er radioaktive

Radioaktive stoffer er en helt naturlig del af vores hverdag.

Artiklens øverste billede
Der er radioaktive stoffer i stort set alt, hvad man spiser, men det er ikke så farligt, som det lyder. Foto: Colourbox

Der var radioaktive stoffer i den mælk, du hældte over havregrynene i morges, og i den banan, du satte tænderne i som mellemmåltid.

Det samme gælder tørret frugt, usaltede nødder, rosenkål, spinat, kartofler, havregryn, broccoli, passionsfrugt, solbær og rødbeder. Det skriver Videnskab.dk.

Ja, faktisk er der radioaktive stoffer i stort set alt, hvad du spiser. Men hvis du lige nu sidder og overvejer aldrig at røre en banan igen, kan du roligt slå koldt vand i blodet. Det er nemlig slet ikke så farligt, som det lyder, forklarer seniorforsker Sven Poul Nielsen, som arbejder med nuklear teknologi ved DTU.

»Vi er omgivet af naturligt forekommende radioaktive stoffer i hele vores liv. I den mad, vi spiser, og i den luft, vi indånder. Det er stoffer, som er så langlivede, at de stammer fra universets skabelse og dermed også Jordens begyndelse. De er en del af de betingelser, alt liv har udviklet sig under,« siger han.

Læs mere: Tåler dyr og planter mere radioaktivitet end os?

Stoffer med en levetid på milliarder af år

Når man taler om radioaktive stoffer, taler man om en bestemt type af de grundstoffer, som du måske husker at have mødt i det periodiske system i folkeskolen. Denne type kaldes de ’ustabile grundstoffer’.

Du kan – måske – også huske, at et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer. Det vil sige, at atomerne har samme antal protoner i kernen. Antallet af neutroner kan dog godt variere. Atomer af samme grundstof, der indeholder forskellige mængder neutroner, siges at være forskellige isotoper af det samme grundstof. Faktisk betyder ordet isotop ’på det samme sted’ (i det periodiske system).

Læs mere: Så farlig er radon

De grundstoffer, som Sven Poul Nielsen refererer til, når han taler om universets begyndelse, er blandt andre uran og thorium.

Stoffer, som har så lang levetid, at de stadig eksisterer i dag, selvom de opstod for milliarder af år siden. Det radioaktive stof i din banan er en af kaliums isotoper, som hedder kalium 40, som ligeledes er et grundstof med et meget, meget langt liv.

Luften, du indånder, er radioaktiv

Før vi tager et ekstra kig på bananerne, skal du lige vide, at nogle grundstoffer har ustabile atomkerner. Det betyder, at der er en ubalance mellem antallet af protoner og neutroner i atomkernen, og at kernen henfalder – det vil sige omdanner sig – til et andet grundstof. Det er denne omdannelse, der udsender ioniserende stråling, bedre kendt som radioaktiv stråling.

Læs mere: Dansk firma måler farlig stråling i fly

Fordi bananer og mælk har et særligt højt niveau af grundstoffet kalium, som har ustabile atomkerner, er det de to fødevarer, Sven Poul Nielsen fremhæver, da han skal svare på, hvor vi mennesker typisk møder radioaktivitet i vores hverdag.

»En dansker får gennemsnitligt en strålingsdosis på 4 mSv om året. Halvdelen, 2 mSv, kommer fra luften, vi indånder, 0.3 mSv kommer fra kosmisk stråling, 0.7 mSv fra miljøet omkring os og kroppens eget indhold af radioaktivt kalium, og 1 mSv fra røntgenundersøgelser hos tandlæger mv.,« forklarer han.

Luften, du indånder, er radioaktiv på grund af ædelgassen radon, som dannes fra uran og radium i jordskorpen og siver ud i luften omkring os. Radon er i sig selv ufarlig, men når den henfalder, omdanner den sig til nogle datterprodukter, som udsender en type stråling, som kan være farlig, når stofferne er fæstnet i lungerne.

Såvel radon som datterprodukterne er dog relativt kortlivede.

Læs mere om de tre typer af almindelig radioaktiv stråling på Videnskab.dk.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.