Helleristninger fra stenalderen var vigtige landemærker

For 6-7.000 år siden var vandvejen den mest effektive måde at rejse på. For stenaldermenneskene var det en motorvej, som de bevægede sig rundt på, blandt andet når de var på jagt efter bytte. Det skriver Forskning.no ifølge Videnskab.dk.

Og lige her, halvvejs inde i fjorden ved Kirkenes i Finnmark, som er Norges nordligste amt, mellem udløbet fra floden inde i landet og flodmundingen, som åbner op mod Barentshavet, er der sidste sommer fundet masser af motiver hugget i klipperne. Af rensdyr og elg, i flok og alene, med og uden unger.

Normalt vender helleristningernes dyr i alle retninger. Men her er de fleste rensdyr afbildet med snuden i samme retning.

Læs mere: Helleristninger indikerer international handel med middelhavslandene

»Rensdyrene (på helleristningerne, red.) går ned i fjorden. Det kan indikere, at symbolerne, udhugget i klippen, skildrer en trækrute,« forklarer Anja Roth Niemi. Hun er projektleder for de arkæologiske udgravninger i regi af Universitetetsmuseet i Tromsø, UIT Norges arktiske universitet, skriver Videnskab.dk.

Niemi tror, at tegnene viste, hvor dyrene befandt sig, og hvordan de bevægede sig rundt i området. De var livsvigtige beskeder fra den ene jæger til en anden.

»I dag trækker rensdyrene fra kysten ind i landet med deres kalve om efteråret. Måske var det også sådan i stenalderen,« fortæller hun.

Helleristningerne i Nordnorge er et sjældent fund og foreløbigt de eneste helleristninger fra stenalderen i øst-Finnmark. Tegnene er formentlig fra 5.200-4.200 f.v.t.

Indtil videre har fagfolkene talt 48 figurer, enkelte af dem ufærdige, men de regner med, at endnu flere dukker op, når de får fjernet det lav, som dækker dem.

Læs mere: Isoleret folk i Sverige brugte runer helt op i 1900-tallet

Det er usædvanligt, at motivvalget er så uvarieret, skriver Videnskab.dk.

I Alta i vest-Finnmark findes der også helleristninger fra den samme periode, men her er der afbildet både, bjørne, fisk og jagtscener. Men i Kirkenes er der kun rensdyr og elg.

Hvorfor tegnede stenaldermenneskene netop disse dyr, og hvorfor lige akkurat her?

Der er mange fortolkningsmuligheder. Det er nemlig ikke nemt at forstå meddelelserne fra mennesker, der levede for 7.000 år siden, men Anja Roth Niemi og hendes kollegaer har deres teorier:

På denne tid blev folk i nord mere bofaste. Det viser udgravninger fra bopladser. Sandsynligvis gik mindre grupper ud på jagt, og de fulgte dyrene, der søgte nye græsgange med årstiderne.

Den centrale placering gjorde helleristningerne synlige fra flere retninger. Vandlinjen var højere dengang, og når jægerne ankom med båd til fjorden, kunne de næsten ikke undgå at få øje på tegnene i vandkanten.

Læs mere: 5 teknikker, der har revolutioneret arkæologien

»Helleristningerne var meget synlige for folk, som rejste forbi. Vi forestiller os, at det var et vigtigt landemærke på ruten,« fortæller Niemi.

»Måske var tegnene en slags informationsbase. Måske var det her, jægerne udvekslede informationer om dyrenes adfærd.«

Forskerne skal nu se nøjere på helleristningerne for at finde ud af, hvilke metoder stenaldermenneskene brugte.

Helleristningerne minder om dem, man kan se i Alta, og som står på UNESCOs verdensarvsliste. Det kan betyde, at der har været kontakt mellem de to grupper fra øst og vest, og forskerne spekulerer derfor på, om de folk, der fremstillede tegnene i Kirkenes-klipperne, også fremstillede tegnene i Alta og på Kolahalvøen i Rusland.

Arkæologerne satser på at finde flere tegn for at afsløre mere om den tid, de stammer fra. Da de snublede over helleristningerne sidste år, skulle de egentlig til at udgrave en boplads og en samisk gammetuft (kendt samisk boligtype, red.), fordi der skal udvikles industri i området. Men midt i en frokostpause under udgravningen faldt lyset skråt på klippen, og tegningerne kom pludselig til syne.

Nu skal de dokumentere tegnene grundigt, før industrivirksomheden starter, så kunsten kan blive genskabt andetsteds, skriver Videnskab.dk.