Forsker: Nultolerance over for mobiler i fængsler kan øge kriminaliteten

Justitsminister Søren Pind (V) har netop fremsat et lovforslag om at skærpe straffene til indsatte i arresthuse og fængsler, der bliver pågrebet med en mobiltelefon, skriver Videnskab.dk.

Hidtil har straffen for en konfiskeret mobiltelefon været fem dages isolationsfængsling og politianmeldelse. Men fremover skal de indsatte kunne straffes med op til 15 dages isolationsfængsling og udgangsforbud, hvis de har smuglet en mobiltelefon ind, foreslår Søren Pind.

Justitsministeren vil stramme op, efter det er kommet frem, at fem personer, som i 2015 blev anholdt i forbindelse med terrorangrebene på kulturhuset Krudttønden og Synagogen i København, har haft adgang til mindst 12 mobiltelefoner, mens de har været varetægtsfængslet.

Læs mere: Strengere straffe er ikke vejen: Sådan får man bandemedlemmer ud af kriminalitet

Men ifølge lektor i sociologi Linda Kjær Minke, som forsker i straf på Syddansk Universitet, er det helt hen i vejret overhovedet at forbyde fængslede, der har fået en dom, at have mobiltelefoner. For det forebygger ikke kriminalitet. Tværtimod:

»Både international og national forskning viser, at det virker kriminalitetsforebyggende, når indsatte har sociale relationer og er i stand til at bevare et netværk, der rækker ud over fængselsmuren, så selvfølgelig skal de have ret til at bruge de samme kommunikationsmidler, som alle andre. Det vil sige mobiltelefoner,« siger Linda Kjær Minke til Videnskab.dk.

»Man lovgiver på baggrund af enkeltsager og rammer en stor gruppe indsatte med tiltag, der kan have store konsekvenser for deres mulighed for at leve kriminalitetsfrit fremover,« siger hun.

Læs mere: Mulig brist i dansk fængsel: Sådan jammer man mobilsignaler

Linda Kjær Minke har interviewet en række indsatte i danske fængsler blandt andet om, hvad de bruger mobiltelefoner til i sin ph.d.- afhandling ‘Fængslets indre liv’.

Hendes forskning viser, at de indsatte overvejende bruger telefonerne til harmløs kommunikation såsom at holde sig opdateret på, hvad der sker på hjemmefronten: Hvordan det går deres børn i skolen og den slags.

Forbud mod mobiltelefoni i fængsler er en slags ekstra straf, som ligger ud over den frihedsberøvelse, de fængslede er dømt til i retten, påpeger sociologen:

»Fængselsstraf består alene af frihedsberøvelse. Så skal politikerne ikke lægge alle mulige andre ting ind over såsom forbud mod mobiltelefoner,« siger hun til Videnskab.dk.

I den danske Lov om Straffuldbyrdelse står der, at der ikke må pålægges indsatte »andre begrænsninger i tilværelsen end sådanne, der er fastsat ved lov eller er en følge af selve straffen.«

Der står også, at der ved straffuldbyrdelse skal tages hensyn både til straffens gennemførelse og »til behovet for at hjælpe eller påvirke den dømte til at leve en kriminalitetsfri tilværelse.«

Læs mere: Fængsling af unge øger markant risikoen for senere kriminalitet

I 2015 konfiskerede personalet i danske fængsler 1.700 mobiltelefoner. I 2014 konfiskerede de 1.900.

Mobiltelefonerne blev smuglet ind, selv om fængslerne har metaldetektorer, overdækkede gårdmiljøer og andre foranstaltninger, der skal forhindre, at mobiltelefoner og andre ulovlige genstande kommer ind bag murerne.

Linda Kjær Minke tvivler på, at de indsatte i fængslerne stopper med at smugle mobiltelefoner ind, selv om de bliver straffet hårdere for at have dem:

»Når jeg taler med indsatte, kan de ikke forstå, at noget er forbudt bag lås og slå, men legalt i det omkringliggende samfund, så som at kommunikere via mobiltelefon. Når man forbyder mobiltelefoner i fængsler, skaber man et parallelsamfund, hvor der gælder andre regler end i det omkringliggende samfund, og det virker ikke befordrende i forhold til, at de indsatte skal ud af kriminalitet,« siger Linda Kjær Minke.

Linda Kjær Minke nævner også en skærpelse af fængslernes udgangsregler som et eksempel på, at politikerne har lavet lovændringer, der strider imod forskernes viden. I dag skal de indsatte sidde længere tid i fængsel, før de kan komme på udgang, end de skulle tidligere.

»Men forskning viser som sagt, at fortsat kontakt til det omkringliggende samfund begrænser risikoen for, at indsatte falder tilbage i kriminalitet, når de bliver løsladt,« siger hun.

Læs hele artiklen hos Videnskab.dk.