Verdens fødevaremangel kan måske afhjælpes i dybhavet

Fødevaremangel er et af de mest presserende globale problemer nu og i fremtiden, ikke mindst på grund en uhørt høj befolkningstilvækst.

Forskere leder med lys og lygte efter en løsning, og måske findes den dybt under havoverfladen. Det skriver Videnskab.dk.

I en perspektivartikel, som netop er udgivet i tidsskriftet Frontiers in Marine Science, gennemgår havforskere fødevarepotentialet i havets såkaldte tusmørkezone, der strækker sig fra cirka 200 til 1.000 meters dybde.

»Der er et kæmpe potentiale i tusmørkezonen. Det tyder på, at der er en ressource så stor, at den alene vil kunne brødføde hele Jordens befolkning,« siger professor ved DTU Aqua Michael St. John, som er artiklens hovedforfatter.

Læs mere: Havbunden flyder med skrald

10 milliarder ton fisk i tusmørkezonen

Det, der gør tusmørkezonen så interessant, er først og fremmest de enorme mængder fisk, man regner med, findes dernede.

Nylige observationer indikerer, at biomassen, det vil sige den totale mængde levende organismer på arealet, er på cirka 10 mia. ton. Betydeligt større end det tidligere estimat på cirka én mia. ton, som blev foretaget af havforskere i 1980.

Nogle af dybhavsfiskene er egnede til menneskeføde, men deres primære formål er at ende som fiskemel, som kan anvendes i foder til fiskeopdræt og landbrugsdyr og dermed konverteres til fødevarer.

»Det er helt vilde mængder føde, vi kan producere med fiskemelet. Hvis vi, som en akademisk øvelse, forestiller os, at vi kan fiske fem mia. ton uden at overfiske bestanden, svarer det til et fødevareoutput på 1,25 mia. ton,« siger Michael St. John.

Læs mere: Er der nogen hjemme på bunden af havet?

Der skal forskes hurtigst muligt

Dog er det endnu for tidligt at læne sig tilbage og sætte sin lid til, at dybhavsfiskene kan løse fødevareproblemet.

»Tallet kan indtil videre kun betegnes som et gæt. Jeg tror personligt, at de 10 mia. er lavt sat, et minimumstal, men vi har brug for mange flere undersøgelser, før vi kan sige noget definitivt om mængden,« siger Michael St. John, som understreger, at potentialet er så stort, at det er nødvendigt at sætte alt ind på forskning i dybhavsfiskene:

»Vi skal sørge for at komme i gang med at forske med det samme, så vi hurtigst muligt kan komme nærmere et svar på, hvordan vi skal håndtere fiskeriet. For der er rigtig mange ting, der kan gå galt, når vi har med så stor en biomasse at gøre.«

Læs mere: Overfiskeri truer den blåfinnede tun

Forskere advarer mod overfiskning

Det meste fiskeri foregår i dag i havets øverste lag, hvor der er langt mere viden om økosystemet.

Ifølge Michael St. John er der dog allerede nu testfiskerier i tusmørkezonen, hvilket understreger vigtigheden af hurtigt at opnå viden om fiskene i dybet. Fiskeriindustrien er begyndt at få øjnene op for, hvad der gemmer sig dernede.

Men det er vigtigt at lære af tidligere erfaring med overfiskning og sørge for, at der er nok viden om fiskenes økologi, før fiskeriet kan gå i gang.

»Vi har set så mange eksempler på overfiskning, som har ødelagt bestande og økosystemer i oceanerne. Tag for eksempel rødfisken, som man begyndte at fiske i midten af 00’erne. Man fiskede bare løs uden at tage hensyn til, at de først bliver kønsmodne i en sen alder, hvilket har reduceret bestanden betydeligt. Den slags skal vi sørge for ikke at gentage,« advarer Michael St. John.

Læs mere om udfordringerne ved dybhavsfiskeri på Videnskab.dk.