En svedsensor på huden kan overvåge dit helbred

Danske forskere er imponerede over en amerikansk opfindelse, der kan spare dig en tur til lægen.

Artiklens øverste billede
Amerikanske forskere har udviklet en elektrokemisk sensor, der kan måle på indholdet i sved. Den kan sidde på huden og indeholder en minicomputer, der kan analysere prøverne løbende og sende resultaterne til ens smartphone.

Læger har længe kunnet få et indblik i din krops helbredstilstand ved at tage en blodprøve.

Men i nogle tilfælde kan du måske snart slippe for nålen. Det skriver Videnskab.dk.

Et amerikansk forskerhold har nemlig udviklet en elektrokemisk sensor, der kan måle på indholdet i din sved. Sensoren er bøjelig, så den kan sidde på huden, og den indeholder en minicomputer, der kan analysere prøverne løbende og sende resultaterne til din smartphone.

»Menneskers sved indeholder en masse fysiologiske oplysninger, hvilket gør det til en attraktiv kropsvæske for ikke-invasive bærbare sensorer,« siger forskerholdets leder, Ali Javey, i en pressemeddelelse.

Læs mere: Plaster med ører skal afsløre blodpropper

»Men sved er kompleks, og det er nødvendigt at måle på flere parametre for at få meningsfulde oplysninger om din helbredstilstand ud af det. Derfor har vi udviklet et fuldt integreret system, der samtidigt og selektivt måler flere kemiske komponenter i sved og trådløst overfører de behandlede data til en smartphone,« forklarer Ali Javey, der er professor i elektronik og datalogi ved University of California, Berkeley.

Han har udviklet sensoren sammen med ingeniører og fysiologer fra University of California, Berkeley, og Stanford University. Deres opfindelse er beskrevet i en videnskabelig artikel, der er udgivet i det anerkendte tidsskrift Nature.

Tæt på at være et færdigt produkt

På denne side af Atlanten er danske forskere, der ikke har været involveret i det nye studie, imponerede over, hvor langt amerikanerne er nået med udviklingen af sensoren.

»Det er spændende, at de lykkedes med at skabe noget, hvor de i realtid kan samle data op. Så det er ikke et spørgsmål om at opsamle sved og analysere det bagefter. Du kan gøre det løbende,« siger Jan Madsen, der er professor og vicedirektør ved Institut for Matematik og Computer Science på Danmarks Tekniske Universitet.

Læs mere: Internet of Things: Når ting ser, hører, føler og udspionerer dig

»Selvom det er en forskningsprototype, og det ser lidt klodset ud med et løst batteri, virker det umiddelbart ikke, som om der er så langt til, at det kan blive til et færdigt produkt i form af et armbånd eller integreret i et smartwatch. Men det vil naturligvis kræve langt flere test af, hvordan det fungerer i dagligdagssituationer,« siger Jakob Eg Larsen, der er lektor ved det samme institut på DTU.

Det nye system kommer i en tid, hvor det bliver mere og mere populært at bruge teknologi til at måle på sig selv, en bevægelse der kaldes 'quantified self'. Nu kommer sensorerne endnu tættere på os.

»Der er allerede mange kommercielt tilgængelige sensorer, som typisk måler fysisk aktivitet og puls. Det her viser vejen til, hvordan vi kan måle på nogle fysiologiske parametre med en ikke-invasiv sensor, som man kan have siddende om håndleddet eller i et pandebånd,« siger Jakob Eg Larsen.

Læs mere: Intelligent plaster ringer efter ambulancen

Sensoren måler på fire kemiske komponenter

Apparatet indeholder i alt fem sensorer, der bruger elektriske signaler til at måle på fire forskellige metabolitter og elektrolytter samt hudens temperatur.

»Det ser ud til at fungere ret præcist. De viser, at det er vigtigt at måle temperaturen, så man kan kalibrere målingerne ud fra, hvilken hudtemperatur man har. Det er jo ekstremt vigtigt i forbindelse med fysisk aktivitet, som er det, den mest lægger op til at kunne anvendes til,« siger Kurt Højlund, der er klinisk professor i diabetes og overlæge på Odense Universitetshospital samt adjungeret professor ved Københavns Universitet.

De fire kemiske komponenter, som sensoren kan måle på, er velkendte, og det er nogle, som kan afsløre en del om helbredstilstanden, forklarer Kurt Højlund:

  • Glukose måler diabetespatienter i blodet for at sikre sig, at de ikke har for højt eller lavt blodsukker. Diabetespatienter kan miste evnen til at mærke, når deres blodsukker er lavt. Lavt blodsukker kan føre til, at man mister bevidstheden eller får kramper, hvilket kan være livsfarligt, hvis man kører bil.
  • Laktat kan sladre om trætte muskler. Når man er fysisk aktiv, ophobes laktat og mælkesyre i kroppen, og et højt niveau af laktat hænger sammen med muskeltræthed.
  • Kalium- og natriumioner fortæller om væskebalancen. Et lavt niveau af natrium kan vise, at man indtager alt for meget vand, mens et højt niveau indikerer, at man mangler væske. Nogle sygdomme behandles med medicin, der påvirker kaliumniveauet, og et for højt niveau af kalium kan føre til hjertestop.

Det er dog endnu ikke klart, hvordan alle de målte niveauer i sved skal tolkes.

»Jeg er sikker på, at det også afspejler, hvad der foregår inde i kroppen, men præcis, hvordan det afspejler det, ved vi ikke endnu,« siger Kurt Højlund.

Læs mere om, hvordan svedsensoren kan hjælpe sportsfolk og give bedre behandling af sygdomme, på Videnskab.dk.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.