Hvad blev der af de andre 12 Nürnberg-processer?
Den 9. oktober under punktet ”Historiske Milepæle” er det nævnt, at dødsdommene ved Nürnbergprocessen blev eksekveret den 16.oktober 1946. I den anledning kom jeg til at tænke på, at når man taler om Nürnberg-processen, tænker man på én proces, nemlig den om spidserne fra naziregimet. Rent faktisk var der 13 Nürnberg-processer. Hvorfor hører man aldrig om de 12 andre, og hvad gik de 12 andre processer ud på?
Venlig hilsen Flemming Olsen, Horsens
Viden har talt med Karl Christian Lammers, lektor emeritus i tysk og vesteuropæisk samtidshistorie, Saxo-Instituttet, Københavns Universitet.
»Allerede under Anden Verdenskrig blev det aftalt, at man efter krigens afslutning ville retsforfølge de nazistiske krigsforbrydelser. Det blev stadfæstet med London-aftalen 8. august 1945 og udmøntet i anklageskriftet mod 24 ledende fra det nazistiske regime 10. oktober 1945.
Dette blev derefter kendt som Nürnberg-processen. Den tyske by Nürnberg blev valgt til afholdelse af disse retssager af mere symbolske årsager såsom byens tidligere centrale rolle i mange af de store nazistiske masseforanstaltninger, at byen lå i den amerikanske sektor, og at den, som en af de få tyske byer, havde en bygning med nok plads til at rumme retssagen efter de intensive allierede bombardementer.
Det var desuden i samme by, ca. 10 år tidligere, at jøderne fik frataget rettigheden til tysk statsborgerskab.
På grundlag af anklagepunkterne i den store Nürnberg-proces i 1945-46 mod førende personer fra det nazistiske regime gennemførte den amerikanske besættelsesmagt på egen hånd i årene 1946 til 1948 yderligere 12 såkaldte Nürnberg-efterfølgeprocesser.
Disse retssager var mod fremtrædende personer fra det nazistiske statsapparat, fra hæren og SS, mod læger og dommere samt fremtrædende personer fra erhvervslivet.
Tiltalepunkterne i Nürnberg-processen var: Forbrydelser mod freden, herunder konspirationsanklagepunktet, hvor de anklagede personer og organisationer havde konspireret om at udføre forbrydelser mod freden.
Krigsforbrydelser, hvor overtrædelse af krigens love havde fundet sted, inklusive overgreb mod civilbefolkningen, plyndringer og ødelæggelser til lands, til vands eller i luften. Til sidst blev forbrydelser mod menneskeheden også tiltalt: Disse inkluderede racistisk begrundede massedrab, slaveri, deportationer til kz- og udryddelseslejre samt fjernelse af politiske modstandere, udryddelse af trosretninger og racer og overgreb mod civilbefolkningen.
I alt blev 177 personer anklaget, deraf blev 24 dømt til døden, mens 35 blev frifundet. De 12 retssager er opkaldt efter de personer eller grupper, der blev anklaget: Wilhelmstrasse (ministre og statssekretærer), OKW (hærens generalstab), SS’ Einsatz-gruppen, Flick, IG Farben, Krupp, jurister og læger. I begyndelsen af 1950’erne lod den amerikanske højkommissær McCloy straffene nedsætte.
Læseren spørger, hvorfor man aldrig hører om de 12 andre Nürnberg-processer. Ligesom krigsforbryderprocesser i den sovjetiske besættelseszone og i de tysk besatte områder af Østeuropa har de 12 efterfølgeprocesser stået i skyggen af den store hovedproces i Nürnberg 1945/46. Det skyldes også, at de anklagede ikke var så prominente som de 24 hovedanklagede og dermed mindre kendte.«
Nürnberg-processen
- Blandt de prominente nazister, der i oktober 1946 ved Nürnberg-processen blev dømt til døden ved hængning, var rigsminister Martin Bormann, generalguvernør i Polen Hans Frank, rigsindenrigsminister Wilhelm Frick, rigsmarskal Hermann Göring, generalfeltmarskal Wilhelm Keitel, generalstabschef Alfred Jodl, udenrigsminister Joachim von Ribbentrop, NSDAP’s chefideolog Alfred Rosenberg og rigskommisær i Nederlandene Arthus Seyss-Inquart.
- Hermann Göring undgik henrettelsen ved at begå selvmord i sin fængselscelle, aftenen før dødsdommen skulle eksekveres.
- Andre prominente nazister som rigsbankchef Walter Funk, rustningsminister Albert Speer og Hitlers stedfortræder Rudolf Hess undgik efter lang tids votering dødsstraf og blev i stedet idømt lange fængselsstraffe.