Læserkåring: Bogtrykkerkunsten fik klart flest stemmer

Eksperterne er overraskede over resultatet af afstemningen om verdens største opfindelse. Men det afspejler bogtrykkerkunstens og internettets store betydning.

Artiklens øverste billede
Den danske rimkrønike blev i 1495 trykt som den første bog på dansk. Værket består af en række digte om de danske konger frem til Christian I. Digtene er udformet, som om de fremføres af kongerne selv. Bogen blev trykt af Gotfred af Ghemen, en hollænder bosat i København. Bogen findes på Det Kongelige Bibliotek i København. Foto: Polfoto

Da den tyske guldsmed Johann Gutenberg i 1400-tallets Tyskland gik og tumlede med teknikken, der skulle gøre det muligt at trykke og masseproducere bøger, hæfter, blade og meget mere, havde han efter al sandsynlighed ingen forestilling om, hvilken kolossal indflydelse hans opfindelse af bogtrykkerkunsten skulle få i fremtiden.

Det samme havde heller ikke autoriteter som de enevældige konger eller den katolske kirke, som i de følgende århundreder måtte opleve, at netop de trykte tekster blev en afgørende forudsætning for skelsættende begivenheder som Reformationen og indførelse af demokratier i et Europa, hvor diktatur reelt herskede.

»Tænk på det første danske demokrati i 1849. Det var ikke blevet til, hvis man ikke havde haft flyveblade og en litterær debat. Bogtrykkerkunsten var en nødvendig, men naturligvis ikke tilstrækkelig, forudsætning for demokratiet,« siger Helge Kragh, professor emeritus, Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet. Han er en af redaktørerne bag bogen ”50 opfindelser – højdepunkter i teknologien”, som er grundlaget for den læserkåring, som Jyllands-Posten i samarbejde med Aarhus Universitetsforlag har gennemført i de seneste uger.

Trods bogtrykkerkunstens store betydning for samfundets udvikling erklærer Helge Kragh sig alligevel overrasket over, at denne opfindelse af læserne er blevet kåret som historiens største.

»Men jeg er glædeligt overrasket over, at bogtrykkerkunsten har fået så mange stemmer, og at den så klart er blevet nummer et. Bogtrykkerkunst og litteratur på papir har været dømt ude som en i en vis forstand gammeldags teknologi. Resultatet viser, at folk forstår, hvilken betydning den har haft, og at man stadig værdsætter bogen,« siger Helge Kragh. Han har i bogen ”50 opfindelser – højdepunkter i teknologien” bl.a. skrevet kapitlet om bogtrykkerkunsten.

De mest berømte eksemplarer af Gutenbergs bogtryk er den såkaldte 42-linjede bibeludgave ”Gutenbergbibelen”, der formentlig blev trykt i Mainz 1453-55 i højst 200 eksemplarer. 48 af disse er bevarede og er blevet en del af den af Unesco udpegede verdensarv. Foto: Olaf Jentzsch/AP

Også lektor Kristian Hvidtfelt Nielsen, Center for Videnskabsstudier ved Aarhus Universitet, der ligeledes er redaktør på bogen ”50 opfindelser – højdepunkter i teknologien”, er overrasket over resultatet. Han har skrevet kapitlet om internettet.

»Nogle vil måske mene, at vi er på vej ud af papirepoken, men det er vi nok trods alt ikke. Det nye afløser ikke nødvendigvis det gamle. Nye opfindelser går ofte ind og supplerer og får deres liv ved siden af de gamle teknologier. En opfindelse som bogtrykkerkunsten kan sagtens leve side om side med mere moderne teknologier,« siger han.

Mange har stemt

I alt har 2.834 læsere og brugere af Jyllands-Postens forskellige medieplatforme valgt at stemme på verdens største opfindelse blandt de 50 opfindelser, som beskrives i bogen.

Bogtrykkerkunsten blev en klar nr. 1 med 731 stemmer, mens internettet med 254 stemmer og det elektriske lys med 233 stemmer blev placeret på de næste pladser.

Jeg er glædeligt overrasket over, at bogtrykkerkunsten har fået så mange stemmer.

Helge Kragh., Professor emeritus

Foruden at være overrasket over bogtrykkerkunstens klare placering overrasker det også Helge Kragh, at en række af de teknologier, som mennesker omgiver sig tæt med i dagligdagen som mobiltelefoner, personlige computere og tv, ikke engang opnåede at komme i top 10. Det kan ifølge Helge Kragh skyldes, at læserne netop har vægtet en opfindelses historiske betydning for samfundsudviklingen højt.

»Det er klart, at internet kommer så højt op. Men umiddelbart skulle man tro, at også de teknologier, som folk kender og bruger hele tiden, ville score højt, men det afspejler afstemningens resultat slet ikke. Nærmest tværtimod, for også papir ligger højt på fjerdepladsen, og det er jo endnu mere overraskende. Resultatet antyder en stor historisk viden og bevidsthed hos folk, der viser en evne til at se de store linjer, og at man ikke bare falder på halen over det, der er oppe i tiden,« mener Helge Kragh. Han peger på placeringen af ploven på femtepladsen som et godt eksempel på dette perspektiv.

Kommunikation er centralt

Kristian Hvidtfelt Nielsen peger på, at resultatet afspejler, at information og kommunikation er helt centrale i et moderne samfund.

»Internettets placering er ikke overraskende, for det er jo en teknologisk forandring, som vi gennemlever i øjeblikket. Det får en stigende betydning, også her i Danmark, hvor vi er et af de mest internetafhængige lande i verden. De mere klassiske teknologier inden for landbrug, industri og elektronik er også med på en top 10, men ikke så højt rangeret som kommunikationsformerne,« siger Kristian Hvidtfelt Nielsen.

Erasmus af Rotterdam (1469-1536) er måske verdenshistoriens første bestsellerforfatter. I hans levetid solgte hans skriftlige arbejder ca. 750.000 eksemplarer. Foto: Wikipedia Commons

Kåringen af bogtrykkerkunsten som verdens bedste opfindelse kommer som en logisk forlængelse af sidste års kåring af demokrati som verdens bedste idé. Netop fordi bogtrykkerkunsten, som skrevet, var med til at skabe fundamentet for demokratiets opblomstring bl.a. gennem udbredelsen af det frie ord. Alt dette nåede Gutenberg, der døde i 1468, dog ikke selv at opleve. Dermed deler hans arbejde skæbnefællesskab med mange andre opfindere.

»Gutenberg så ikke rækkevidden af bogtrykkerkunsten. Han lavede en hel ny version af noget, som man kendte i forvejen – en radikal forbedring af de håndskrevne bøger. Lidt på samme måde som Watts dampmaskine var en forbedring af de allerede eksisterende maskiner, men som jo også fik en afgørende indflydelse på den industrielle revolution,« siger Helge Kragh.

Gutenberg døde konkurs

Gutenberg selv døde konkurs og nærmest ukendt. Hans manglende erkendelse af holdbarheden og potentialet ved hans opfindelse illustrerer den uforudsigelighed, der er kendetegnende for mange andre store opfindelser. Også for opfindelsen af internet, der kommer ind på afstemningens andenplads. I dag har det en helt uvurderlig betydning for kommunikationen i en global verden – men oprindeligt var det tænkt som en del af et amerikansk forsvarssystem mod atomvåben.

»Umiddelbart har internettet jo allerede ført til enorme ændringer – men bogtrykkerkunsten var i virkeligheden en mere radikal ændring af kommunikationsteknologien, fordi det var første gang, at man kunne distribuere til masserne. Alle er enige om, at internettets potentiale langt fra er udtømt, og hvor det vil ende, ved jeg i hvert fald ikke,« siger Helge Kragh. Han kalder internettet for en mere dynamisk teknologi sammenlignet med bogtrykkerkunsten, der 300 år efter dens opfindelse stadig ikke havde ændret sig. Dette forhold gør internettet mere uforudsigeligt.

En af de markante forventninger til internettet er, at det som bogtrykkerkunsten kan skubbe til udviklingen af åbenhed og demokrati. Det blev f.eks. i vid udstrækning anvendt i forbindelse med Det Arabiske Forår under kampen for mere demokrati i en række lande. Men både Helge Kragh og Kristian Hvidtfelt Nielsen mener, at det endnu er for tidligt helt at bedømme rækkevidden af potentialet.

»Man talte i forbindelse med Det Arabiske Forår om internetgenerationen, og man troede, at der skete noget helt nyt. Men det skete jo ikke. Det var stadig de ældgamle politiske magtrelationer, som betød noget, og dem kunne teknologier som internet og mobiltelefoner alligevel ikke ændre på. Det er lidt deprimerende. På det område blev potentialet i hvert fald ikke foldet ud,« forklarer Helge Kragh.

En opfindelse er hverken god eller dårlig

Kristian Hvidtfelt Nielsen påpeger, at det er brugen af en opfindelse, der endeligt afgør, hvilken samfundsmæssig indflydelse den vil få.

»Man kan ikke forudsige, hvilken retning internettet har. Der var ikke automatisk en demokratisk retning indbygget i papiret eller bogtrykkerkunsten. Det samme med internettet. Selv om man taler om, at internettet har en iboende åbenhed, så kan kan man heller ikke sige, at internettet kan bidrage i en bestemt demokratisk retning,« siger Kristian Hvidtfelt Nielsen. Han mener, at internettet er en medvirkende faktor i en globaliseringsproces, hvor man bevæger sig væk fra nationalstatens rammer:

»Internettet ændrer vores verden, men det er ikke i sig selv en god eller en dårlig teknologi – for både terrorister og velfærdsstater gør brug af det. Internettet er vidensdeling og kommunikation – men det kan også være en krigsskueplads. Det, der tidligere foregik i det fysiske univers, får nu også en virtuel dimension. Under alle omstændigheder står vi på tærkslen til noget nyt.«

Johann Gutenberg

  • Johann Gutenberg blev født i 1390’erne og døde i 1468. Han anses almindeligvis for at have opfundet bogtrykkerkunsten – i hvert fald i den vestlige verden – hvormed der menes massefremstilling af bøger.
  • Man ved ikke meget om Gutenbergs liv, men han virkede det meste af sit liv i Mainz i Tyskland, hvor han også døde. I en kortere årrække, inden han udførte sine første trykarbejder, opholdt han sig i Strasbourg.
  • De første trykarbejder menes at have været kirkelige afladsbreve og andre småtryk, som blev udført i kompagniskab med den velhavende Johann Fust.
  • Inden sin død gik Gutenberg konkurs, hvorved han mistede sit trykkeri.
  • Jyllands-Postens læsere er ikke alene om at anerkende Gutenbergs store bedrift. Hans bogtryk blev allerede i 1997 valgt til en af det andet årtusindes mest betydningsfulde opfindelser af det amerikanske blad Time Life.

Kilder: denstoredanske.dk og Wikipedia

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.