Her er verdens andenstørste opfindelse

Internettet er en helt unik og allestedsnærværende opfindelse. Derfor er det fuldt fortjent, at netop denne moderne teknologi nu er kåret til verdens andenstørste opfindelse.

I hvert fald hvis man spørger Kristian Hvidtfelt Nielsen, der er lektor ved Center for Videnskabsstudier på Aarhus Universitet og medforfatter til bogen ”50 opfindelser – højdepunkter i teknologien”.

»Internettet fortjener helt klart en andenplads, for det definerer vores moderne samfund og hele idéen om, at vi befinder os i et informations- og videnssamfund. Internettet er den teknologiske rygrad, der tilbyder os at dele viden, og netop vidensdeling kendetegner vores samfund i dag. Den gør en daglig forskel for rigtig mange menneskers hverdag, og derfor overrasker det mig ikke, at den har vundet en andenplads,« siger Kristian Hvidtfelt Nielsen.

Selv om internettet er uundværligt for kommunikation mellem mennesker i den moderne verden, er internettets historie både kringlet og komplet uforudsigelig.

Internettet blev oprindeligt skabt som en del af 1950’ernes forsvar mod atomkrig, eftersom USA ønskede et stærkt forsvarssystem mod Sovjetunionen. Man ønskede et system, der kunne overleve atomangreb og viderebringe vigtige beskeder. Beskederne måtte være fleksible nok til at flyde igennem en netværksforbindelse på forskellig vis.

For at sikre den fleksibilitet blev f.eks. en besked delt op i små pakker og sendt ud til internettets små knudepunkter, der hver især modtog sin lille del af informationen.

Herefter blev de små pakker af information samlet igen, når de nåede frem til modtageren af beskeden.

Systemet med at dele små informationspakker og samle dem igen tog en helt uventet drejning, da teknologien lagde grund for e-mailen og senere den grafiske platform, browseren, der gjorde internettet mere praktisk for rigtig mange mennesker.

»Internettet er specielt, fordi det er blevet anvendt på mange andre måder, end det egentlig var planlagt. Det er også set med andre opfindelser i historien, f.eks. mobiltelefonen, hvis primære formål var at skabe telefonkontakt, når mennesker var på farten. Indtil sms’en blev opfundet. Og ligesom e-mailen var med til at definere internettet, definerede sms’en mobilen. På den måde opnåede begge teknologier en enorm høj udbredelse, som ikke var tiltænkt opfindelserne oprindeligt,« forklarer Kristian Hvidtfelt Nielsen.

Internettets mange muligheder for kommunikation kan dog føre mere med sig end blot vidensdeling og e-mails.

Internettets store potentiale rummer også en række ulemper, hvis omfang ifølge Kristian Hvidtfelt Nielsen endnu er ukendt. På grund af f.eks. sociale medier er mange mennesker altid online, og det kan måske føre til skærmafhængighed og koncentrationsbesvær. Rigtig mange sociale aktiviteter peger på den måde i dag hen imod en skærm.

»En hel generation af børn vil vokse op og være knyttet til en skærm. Det er et eksperiment, som man endnu ikke kender de vidtrækkende konsekvenser af. For der er ingen kontrolgruppe for, hvordan det påvirker børn at vokse op så tæt knyttet til internettet. Det er et eksperiment, som vi må udleve og håbe på, at vi kan håndtere i fremtiden,« siger Kristian Hvidtfelt Nielsen. Han mener, at en af fremtidens mulige løsninger på dette problem kunne være at skabe internetfri zoner.