Høj tillid reddede danske jøders liv

Under besættelsen mistede 0,8 procent af den jødiske befolkning i Danmark livet. I Polen var tallet helt oppe på 90 procent. Nyt studie kommer med bud på, hvorfor det var mindst farligt at være jøde i Danmark.

Artiklens øverste billede
På trods af de mange ligheder med Danmark, mistede Norge 44,8 pct. af den jødiske befolkning under nazitiden. Blandt andet på grund af kollaborations-regimet, hvor det var politiet, der fangede de norske jøder og sendte dem direkte til gaskamrene i Auschwitz.

Under besættelsen mistede Danmark 0,8 pct. af den jødiske befolkning. I Polen derimod mistede hele 90 pct. af jøderne livet.

De enorme forskelle på, hvor mange jøder, der blev udryddet i hvert enkelt land, er blevet belyst i et nyt statistisk studie, der konkluderer, at lande med høj tillid i befolkningen også var dem, der hjalp jøderne mest. Dermed overlevede flere jøder i lande med høj tillid, skriver Videnskab.dk:

Blandt de lande, der særligt skiller sig positivt ud i studiet, er Danmark.

»Det er ret præcist at sige, at det gør det lettere at være et godt menneske i lande med høj tillid. I princippet er vi ikke bedre mennesker i Danmark, men det er lettere at arbejde sammen om at hjælpe andre, hvis man har tillid til hinanden,« siger Christian Bjørnskov, som er professor i økonomi på Aarhus Universitet.

Christian Bjørnskov mener, at hans beregninger viser, at den klart mest tungtvejende forklaring på forskellene er, hvor stor tillid mennesker i landet har til hinanden internt.

Læs mere på Videnskab.dk: Holocaust revolutionerede vores menneskesyn

Tillid gør det nemlig lettere at arbejde sammen, selv når det kan være farligt.

»Problemet med at hjælpe jøderne skulle helst løses anonymt. For at man kunne føle sig sikker, skulle man altså samarbejde med anonyme andre, og det kræver tillid imellem folk,« siger Christian Bjørnskov.

Den sociale tillid i de 30 besatte lande er opgjort i procent og rangerer fra 11 pct. i Makedonien til en score på hele 68 pct. i Danmark. Tallene over landenes tillid stammer fra 2011, men det er ikke unormalt at bruge tillidstal, der ikke er helt tidssvarende, mener Christian Bjørnskov.

Læs mere på Videnskab.dk: Hjemme hos Hitler: Sådan førte nazisterne verden bag lyset

Professor og tillidsforsker Gert Tinggaard Svendsen er enig:

»Meget tyder på, at den danske tillid har dybe historiske rødder. Derfor er tillidsniveauet i dag formentlig udtryk for, at der også tidligere har været høj tillid i Danmark. Vi kan dog ikke bevise det, da der ikke findes tillidsmål fra Anden Verdenskrig,« siger Gert Tinggaard Svendsen, som er professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet og ikke har været en del af den nye undersøgelse.

Christian Bjørnskov forklarer dog, at det ikke alene er den høje tillid, der er skyld i, at danskere i så høj grad var i stand til at hjælpe landets jøder:

»Der er et samspil mellem tillid og nazisternes raceopfattelse. I Danmark var man god til at løse samarbejdsproblemer, og samtidig havde man en arisk race. Det sammenfald er forklaringen på, at så mange jøder overlevede i Danmark i forhold til andre lande,« forklarer Christian Bjørnskov.

Læs mere på Videnskab.dk: Truer etnisk diversitet i nabolaget danskernes tillid til andre mennesker?

Sofie Lene Bak, som er adjunkt i moderne historie på Københavns Universitet, mener, at sammenhængen mellem tillid og medmenneskelighed er interessant. Det kommer dog ikke bag på hende, at de to ting hænger sammen:

»Det overrasker mig ikke, at tillid er vigtigt i redningssituationer. Der er allerede skrevet bøger om redning af jøder, som fokuserer på, hvor vigtigt netværk er. Gennem netværk kan man nemlig effektivisere redningsindsatsen,« siger Sofie Lene Bak.

Sofie Lene Bak er dog skeptisk over for at generalisere på den måde, studiet gør, når landene hver især er meget forskellige.

»Det, som man som historiker værger sig ved, er, at det i studiet kommer til at fremstå så enkelt. Vi historikere vægter mange faktorer op imod hinanden, og i forskellige lande kan den enkelte faktor have forskellig vægt. Når man generaliserer og fokuserer meget på én faktor, så kan man få forklaringsproblemer,« siger Sofie Lene Bak.

Læs mere på Videnskab.dk: Skabte Hitler noget som helst positivt?

Et forklaringsproblem kunne være Norge, som, på trods af de mange ligheder med Danmark, mistede 44,8 procent af den jødiske befolkning under nazitiden.

Sofie Lene Bak forklarer det høje dødstal med, at man i Norge havde et kollaborations-regime, hvor det var politiet, der fangede de norske jøder og sendte dem direkte til gaskamrene i Auschwitz.

Herudover begyndte jødeforfølgelsen i Norge et år tidligere end i Danmark, og på det tidspunkt tog Sverige endnu ikke imod jødiske flygtninge.

»De traditionelle historiske forklaringer er, at det især er karakteren af det politiske regime kombineret med timing, der er altafgørende,« siger Sofie Lene Bak.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.