Forklaring bag ekstrem supernova fundet

Forskere har fundet ud af, at der for 6,4 milliarder år siden blev udsendt et syv timer langt gammaglimt i forbindelse med en kraftig supernovaeksplosion af en ganske særlig slags.

Gammaglimt er de kraftigste energiudladninger, universet har at byde på, og der skal ganske særlige omstændigheder til for at danne dem - og særligt de langvarige af dem.

Nu mener forskerne at kunne sige, at gammastrålingen i denne omgang blev udsendt af en speciel supernova, der var cirka 15 gange så lysstærk, som supernovaer frembragt ved tunge stjerners død normalt er.

Det er første gang, at der er fundet en sammenhæng mellem en supernova og et meget langvarigt gammaglimt. Det skriver Videnskab.dk.

Supernovaen opstod, da en hurtigt roterende kæmpestjerne kollapsede, så dens kerne forvandlede sig til en ultrakompakt neutronstjerne med en radius på cirka 10 kilometer, men med en masse større end Solens.

Da stjernens indre faldt sammen under sin egen vægt, begyndte den at rotere stadig hurtigere, præcis som når en skøjteløber laver en pirouette, og drejer hurtigere rundt, når hun trækker armene ind mod kroppen.

Læs også: Forskere: Vi har løst historiens største UFO-mysterium

Derfor kan neutronstjerner ende med at rotere mange gange i sekundet. På tilsvarende vis forstærkes magnetfeltet.

Forskerne mener, at eksplosionen fik ekstra energi, fordi neutronstjernen fik et uhyre kraftigt magnetfelt, forklarer Johan Fynbo, professor ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet. Han er en af forskerne bag det nye studie:

»I forvejen er supernovaer, der udsender gammaglimt, ekstreme - men denne er ekstra ekstrem. Normalt kommer energien fra supernovaer fra radioaktivt materiale, specielt nikkel. Men her var der tale om en magnetar - en neutronstjerne med et meget kraftigt magnetfelt.«

Læs også: Videnskabsfolk: Der er liv i rummet

»Stof omkring magnetaren er blevet koblet til det ekstremt kraftige magnetfelt, så noget af energien fra den hurtigt roterende neutronstjerne er blevet afleveret til stoffet, der bliver trukket med rundt. På den måde har denne supernova fået ekstra energi og er blevet meget lysstærk.«

De kraftige gammaglimt varer typisk kun i nogle få sekunder eller minutter, men det gammaglimt, der nåede frem til Nasa-satellitten Swift 9. december 2011, varede op imod syv timer. Den lange varighed kan bedst forklares med forskernes magnetar-model.

Læs også: Forskere: Tidsrejsende efterlader måske spor på Facebook

Målingerne passer med, at den ekstra energi kom fra en neutronstjerne, der roterede så hurtigt om sig selv, at den kun var 12 tusindedele af et sekund om en omgang.

Den må have haft et uhyre kraftigt magnetfelt på mellem 600 og 900 billioner gauss - et magnetfelt, der er rundt regnet en million milliarder gange så stærkt som Jordens.

Ved hjælp af særlige instrumenter på jordbaserede teleskoper lykkedes det forskerne at indfange eftergløden af gammaglimtet, og det er disse målinger, der for det første gjorde det muligt at sammenkoble gammaglimtet og supernovaeksplosionen.