Danskere får opereret chip ind i kroppen

Hvorfor bruge nøgler, når man kan bruge sin hånd? Det spørgsmål har flere danskere tilsyneladende stillet sig selv.

Med såkaldte NFC-chip er en gruppe danskere begyndt at flytte teknologi ind i kroppen. Chippen bliver implanteret i hånden. Den kan skabe forbindelse mellem elektroniske enheder og bl.a. låse døre op og skabe kontakt til smartphones.

En af dem, der oplever danskernes interesse for at få teknologi under huden, er Tim Engel. Indtil videre har han som amatør-piercer hjulpet fem personer med at få en NFC-chip ind i hånden, og Jyllands-Posten har talt med flere piercere, der bliver opsøgt for at lave indgrebet.

»Det er typisk folk, der er meget eksperimenterende, der efterspørger et NFCimplantat. Jeg kender professionelle piercere, der er helt okay med at sætte implantaterne i, så længe de er trygge ved de hygiejniske betingelser,« siger Tim Engel, der vurderer, at 20-50 danskere har en NFC-chip i kroppen.

I Danmark er det ofte piercere, der foretager indgrebet, da der endnu ikke er en klar lovgivning om, hvorvidt læger må indoperere NFC-implantater i kroppen på raske mennesker.

Stigende tendens

Fænomenet kommer fra udlandet, hvor bl.a. hjemmesiden DangerousThings.com har solgt 3.000 NFC-implantater de seneste to år. Samtidig har en bevægelse i Sverige sørget for, at mindst 100 svenskere har en NFC-chip i hånden.

NFC-chippene er udtryk for en ny udvikling og en stigende tendens, mener eksperter.

»Vi vil se meget mere til folk, der bruger teknologi i kroppen til at øge den menneskelige kapacitet. Følgerne vil være, at nogle mennesker på godt og ondt bliver i stand til at agere på en måde, som mennesker ikke har været i stand til tidligere. Det kan udvikle sig som skønhedsidealet i dag, hvor nogle bruger plastikkirurgi i bestræbelserne på at få den krop, de ønsker,« siger Preben Mejer, medstifter af Innovation Lab, der forsker i og rådgiver om den teknologiske udvikling.

Derfor er der brug for en diskussion om emnet, mener Klavs Birkholm, der har forsket i området i 10 år, bl.a. i Etisk Råd.

Kan skabe sociale skel

»Der kan opstå et kapløb om perfektion, så livet ikke længere handler om, hvad vi selv udretter for at blive gode, men hvilken teknologi vi kan skaffe os. Udviklingen kan øge de sociale skel med en ny dimension, nemlig med et socialt, teknologisk skel. Det er vigtigt, at vi bliver mere bevidste om, hvad vi bruger vores forskning til og rejser nogle præcise, etiske debatter,« siger han.

Lone Frank, der er videnskabsjournalist og ph.d. i neurobiologi, ser positivt på at kunne opgradere kroppen. Alligevel mener hun, at der er brug for nogle regler på området, bl.a. i forhold til NFCimplantater.

»Man bør lave lovgivning med hensyn til udstyret, der bliver udbudt til forbedring af kroppen, ligesom man gør om alt muligt medicinsk udstyr. Man skal regulere, om det er sikkert, hvad bivirkningerne er, og hvad risikoen er. Men det er ligesom med alt andet teknologi i øvrigt. Jeg synes, det ville være mærkeligt at forbyde af princip, at man må indbygge teknologi i folk for at forbedre noget naturligt,« siger Lone Frank.