Fortsæt til indhold
Viden

Sådan slipper vi for gyllestank

Den fæle lugt af urin, der hærger landet i gyllesæsonen, kan blive dæmpet, viser ny dansk forskning.

Asbjørn Mølgaard Sørensen, Videnskab.dk

Når du kommer kørende gennem landet midt i gyllesæsonen, så kan den fæle lugt hurtigt gennemtrænge selv de mest tætlukkede bilruder.

Det er ammoniakken i gyllen, der giver den skarpe lugt af urin, og nu arbejder danske forskere på at sætte en stopper for ammoniakken.

Ammoniak dannes nemlig på grund af et enzym kaldet urease, som findes i bakterier i afføring fra køer og grise. Når afføring og urin blandes og bliver til gylle, så omdanner bakterierne i afføringen urinstoffet til ammoniak.

Men selvom man stopper enzymet, vil man ikke kunne fjerne hele den grimme lugt fra gyllen.

»Ammoniaklugten i gylle er den samme, som den, du møder, når du går ud på et pissoir. Så den har helt klart en stor del af skylden for den grimme lugt. Men gylle indeholder også sulfider, og det er dem, du kender fra prutter. Så det er en mere kompliceret sag at fjerne den grimme lugt helt fra gyllen,« siger Henrik Karring, der er lektor i bioteknologi ved Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi på SDU, og som har stået bag forskningen, til Videnskab.dk.

Læs også: Hvorfor stinker urin, når man har spist asparges?

Ammoniak er en kvælsstofforbindelse, og kvælstof bruges som næring i landbruget.

Landbrugsafgrøder skal bruge meget næring, men mange planter i naturen kræver meget mindre næring. Når ammoniak fordamper fra landbrug, så lander en del i naturen, og det skader miljøet.

Det kaldes kvælstofforurening, og produktionen af grise og køer bidrager væsentligt til dette.

Den nye forskning viser, at gylle fra grise danner ammoniak langt hurtigere, end gylle fra køer gør. Da forskerne målte dannelsen af ammoniak umiddelbart efter blanding af urin og afføring fra grise og køer, fandt de, at der på et minut blev dannet cirka 1,5 mmol ammoniak i en liter gylle fra grise, mens det tilsvarende tal for frisk gylle fra køer var cirka 0,3 mmol.

»Det var meget overraskende, at der var så stor forskel. Enten kan det skyldes, at der er flere bakterier i griseafføring, eller også indeholder de bare mere af urease-enzymet. Danmark har en stor svineproduktion, så det er vigtigt at begrænse mængden af ammoniak fra gyllen. Derfor arbejder vi nu på, hvordan vi stopper aktiviteten af enzymet, så der dannes mindre ammoniak,« siger Henrik Karring.

Læs en eksperts vurdering af potentialet af den nye forskning i resten af artiklen på Videnskab.dk.