Hvad er forskellen på strålingen i Tjernobyl og Hiroshima?

Det kunne være spændende at sammenligne resultaterne fra Tjernobyl med de 70 års erfaring efter Hiroshima og Nagasaki. Stemmer de overens?

Venlig hilsen Jan Buch, Frederiksberg

Hvorfor er der ikke nogen strålingsfare i byerne Hiroshima og Nagasaki, efter de blev bombet med atombomben?

Med venlig hilsen Karl Ravn

Newton har talt med afdelingsleder Sven Poul Nielsen, Radioøkologi ved Danmarks Tekniske Universitet.

»En atombombe indeholder meget mindre uran/plutonium (nogle kilogram) end en atomkraftreaktor (mange tons). Derfor er der meget mindre radioaktiv forurening fra en bombe end fra et havareret atomkraftværk. Strålingen fra bomben er hovedsagelig momentan og væk, når den er detoneret. Der resterer dog stråling fra det radioaktive nedfald – ligesom fra nedfaldet efter en ulykke på et atomkraftværk.

Mange mennesker blev bestrålet med forholdsvis høje strålingsdoser over 50 mSv (enhed for stråling, red.) ved atombomberne i Japan og overlevede. Blandt disse mennesker ledte man efterfølgende efter genetiske skader, dvs. effekter på børn af forældre, der blev bestrålet. Men man fandt ingen genetiske skader. På trods af det regner man dog stadig med en mindre genetisk risiko, som indgår som en risikofaktor.

Den væsentligste biologiske effekt i mennesker for strålingsdoser under 50 mSv er øget risiko for kræft. På internationalt plan regner man med en risikofaktor på omkring 5 pct. for en strålingsdosis på 1000 mSv, heraf 1 pct. risiko for genetiske skader på afkom og 4 pct. risiko for dødelig kræftsygdom.

De internationale anbefalinger om dosisgrænser er 1 mSv/år til almindelige mennesker og 20 mSv/år til erhvervsmæssigt udsatte mennesker. Grænseværdierne kan sammenlignes med, at danskere i gennemsnit får en årlig strålingsdosis på 4 mSv, hvor ca. 2 mSv kommer fra indånding af luft med indhold af den naturligt forekommende gasart, radon og datterprodukter af radon, 1 mSv fra bestråling fra omgivelserne (jord, byggematerialer, kosmisk stråling) og 1 mSv fra medicinsk anvendelse af ioniserende stråling (f.eks. diagnostisk anvendelse ved røntgenbilleder og stråling til kræftbehandling).

Radioaktiv forurening i miljøet kan indgå i fødekæder og forurene madvarer. Det kender man forholdsvis godt til i dag, og man har indbygget kendskabet til det i computermodeller, hvormed man kan beregne strålingsdoser fra hypotetiske ulykker. Beredskabsstyrelsens ARGOS-system er eksempel på det.«