Nu har malaria også udviklet resistens

660.000 døde om året. Mere behøver man ikke at sige for at slå fast, at malariaparasitten er en af Jordens mest effektive dræbere. Det hersker der slet ikke nogen som helst tvivl om.

Men selv med de i forvejen tårnhøje dødstal er malariaparasitten i gang med at blive endnu mere dødbringende, og det får danske forskere til at advare mod udviklingen i en artikel i det videnskabelige tidsskrift Lancet Infectious Diseases.

Malariaparasitter i Cambodja har nemlig udviklet resistens mod artemisinin, som på nuværende tidspunkt er det eneste effektive medicin mod sygdommen. Det skriver Videnskab.dk, hvor du kan læse mere om den skræmmende udvikling:

Ny resistent malaria opstået i Cambodja

Resistensen vil ifølge forskerne utvivlsomt sprede sig fra de cambodjanske malariaparasitter til større dele af Asien, og om nogle år vil resistensproblemet nå Afrika.

Når resistens slår rod i afrikanske malariaparasitter, går det for alvor galt.

Afrika har i forvejen verdens absolut største problemer med malaria, og her vil endnu flere mennesker blive syge og dø af sygdommen. Sundhedssystemer vil komme under et alvorligt pres, og hele nationaløkonomier kan komme i knæ fra en stigende mængde syge i befolkningen.

Læs også hos Videnskab.dk: Dansker-gen giver tre gange større risiko for hjernemalaria

»Der er ingen tvivl om, at vi i en globaliseret verden vil se en hurtigere spredning af resistent malaria fra Asien til Afrika inden for de kommende år. Derfor er vi nødt til at overvåge resistensproblemet i Afrika og have planer for, hvor og hvordan vi sætter ind, når problemet opstår,« fortæller studiets danske islæt, lektor Michael Alifrangis fra Institut for International Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi ved Københavns Universitet.

Michael Alifrangis bakkes op af kollegaen Michael Theisen, der er seniorforsker i malaria ved Statens Serum Institut (SSI). Michael Theisen har ikke deltaget i det nye studie, men han er helt enig i, at resistensproblemet bør overvåges i fremtiden.

Læs også hos Videnskab.dk: Forskere piller ved insektsex for at udrydde malariamyg

»Jeg er 100 procent enig i, at vi bør overvåge problemet med resistent malaria. Men samtidig må vi også erkende, at det ikke hjælper noget at overvåge malariaresistens, hvis vi ikke sideløbende gør noget ved årsagen til, at problemet opstår. De to ting må vi gøre parallelt, før det giver mening,« siger Michael Theisen.

Det er ikke uden grund, at forskerne føler sig sikre på, at resistent malaria vil brede sig fra Asien til Afrika.

Det er nemlig allerede sket to gange før i historien:

I 1960erne og frem til slutningen af 1990erne var klorokin det foretrukne middel mod malaria. På et tidspunkt udviklede parasitten dog resistens mod lægemidlet, så det i dag ikke bruges i behandling længere.

Senere blev sulfadoxine-pyrimethamine udviklet og brugt i kampen mod malaria, men også det kom til kort over for resistente parasitter.

Læs også hos Videnskab.dk: Hvorfor klør myggestik?

Begge gange opstod resistensen i Sydøstasien og spredte sig herefter til Afrika.

»De to foregående gange har vi først opdaget den molekylære årsag til resistensen efter, det havde spredt sig. I dag har vi dog muligheden for at følge spredningen af resistens og prøve at gøre noget ved det i optakten, idet vi kender årsagen til resistens, før den er opstået på det afrikanske kontinent. Og det bør vi også gøre, for vi har ikke nogen lægemidler, der kan gå ind og overtage efter artemisinin, hvis malaria også skulle blive resistent over for det,« siger Michael Alifrangis.