Hvad sker der, når vi falder i søvn?

De fleste voksne har overværet et barns falden i søvn, mange har prøvet at blive ”overmandet af søvnen” eller ikke at kunne falde i søvn, selv om man gerne ville. Alt dette tyder på, at indsovningen er en ganske kompliceret proces. Kan I fortælle noget om denne proces?

Hilsen Hans Henrik

Newton har talt med søvnspecialist Poul Jennum, professor ved Dansk Center for Søvnmedicin, Glostrup Hospital:

»Det er en umådelig kompliceret proces at falde i søvn. Når vi er vågne opbygger vi, kort sagt, et biologisk behov for søvn, og når vi sover, får kroppen indfriet sit behov. Der er altså en grundlæggende sammenhæng mellem at være vågen og være sovende.

At falde i søvn er en transitionsproces, der er styret af processer i den dybe del af hjernen: hjernestamme, hypothalamus og thalamus. Det er nødvendigt, at processen fra vågen til sovende har en overordnet styring. Dette involverer hypokretinsystemet, der er beliggende i hypothalamus. Her sikres det, at man kan holde sig stabilt vågen en hel dag. Hvis det går i stykker, får man sygdommen narkolepsi, hvor man uvarslet overmandes af ekstrem træthed og falder pludseligt i søvn flere gange i løbet af dagen.

Under indsovningen omreguleres et stort antal kropslige funktioner, heriblandt hjerterytme, tarmens fordøjelse, vejrtrækning og muskelfunktioner. Dette er nemt at observere, når et barn falder i søvn.

Overgangen mellem dyb søvn og drømmesøvn er også en transitionsproces. Denne styres i hjernestammen, men reguleres også af hjernecellerne. Reguleringen sikrer, at hjernens energiforbrug nedsættes, når vi sover, at oplevelser lagres i langtidshukommelsen, samt at hjernen kan vokse eller regenerere. Der er specifik forskel mellem drømmesøvn og dyb søvn. Under drømmesøvn er hjernen aktiv, der foregår små muskelspændinger. Yderligere er der uregelmæssig vejrtrækning og samtidige øjenbevægelser. Modsat er det under dyb søvn, hvor muskelspændingerne ophører og vejrtrækningen bliver regelmæssig.«