Hvilke kornsorter var de første?

Hvilke vilde kornsorter var de første, som mennesket dyrkede i de tidlige stenalderlandbrug, og hvorledes har man kunnet fastslå det?

Med venlig hilsen Jan Maxwell Nørgaard, Risskov

Newton har talt med Sabine Karg, arkæobotaniker og ejer af Communicating Culture:

»De første kultiverede kornsorter var byg, emmer og enkorn. De blev dyrket for første gang i cirka 10.000 f.Kr. i området kaldet Den Frodige Halvmåne, der strækker sig over det moderne Tyrkiet, Syrien, Israel, Libanon, Iran og Irak.

Med kultiveringsprocessen blev kornet til en kulturplante, og dets egenskaber blev påvirket. De første bønder selekterede for korn med stabile aks, således at de modne kerner ikke faldt ud inden høstningen.

Omkring 4000 f.Kr. blev det kultiverede byg, emmer og enkorn bragt til Skandinavien af menneskevandringer sydfra. De første kornsorter, der blev dyrket i Danmark, var altså allerede kultiverede.

Ved udgravningen af fundpladser opdager man ofte tidligere ildsteder. Her tages der jordprøver fra, som vaskes gennem sigter med masker på en størrelse af kun 0,25 m. Herved kan man finde rester af forkullet korn. Under våde og iltfri bevaringsforhold kan man desuden finde rester af korn, der ikke er forkullet. Kornene kan på den måde være godt bevaret, ligesom det gælder for vores mosefund. Dateringen af de fundne kornrester kan foregå både relativt til de øvrige arkæologiske fund, man gør på fundpladsen, eller ved hjælp af måling af radioaktiv kulstof i selve plantefundet.

Mens kornet vokser, optager det kulstof fra CO2 i luften og inkorporer dette i de kulhydrater, planten består af. Lang det meste kulstof fra atmosfæren, der inkorporeres i planten, er stabile kulstofatomer. Men en fast andel af atmosfærens kulstofatomer er radioaktive kulstof-14-atomer, der langsomt henfalder til andre grundstoffer. Så længe planten er levende, vil andelen af kulstof-14-atomer i planten være konstant, fordi der hele tiden sker et optag af nyt kulstof-14 fra atmosfæren. Men når kornet er blevet høstet, vil der ikke optages nyt kulstof, og andelen af kulstof-14 i planten vil langsomt aftage, i takt med at det ustabile kulstof-14 henfalder. Ved at måle andelen af kulstof-14 i de fundne kornrester kan man regne ud, hvor mange år det er siden, planten blev høstet. Man bestemmer kornsorten ved hjælp af deres morfologiske kendetegn, og kombineret med aldersbestemmelsen kan man afgøre, hvornår hvilke kornsorter blev dyrket.«

Sabine Karg og ph.d.-studerende Lasse Sørensen har lige publiceret nye resultater om de første bønder i Sydskandinavien i Journal of Archaeological Science.