Kirurger vil genbruge knoglevæv fra døde

Ligesom man kan transplantere organer, kan man også transplantere brusk- og knoglevæv. Det sker bare knap så hyppigt.

Som det eneste hospital i Europa tilbyder Aarhus Universitetshospital nu sådanne transplantationer.

"Fordelen ved transplantation er, at brusken er, som den skal være straks efter transplantationen, og at langtidsresultaterne er gode. Vi forventer, at behandlingen kan holde resten af patientens levetid," siger Martin Lind, der er overlæge på Aarhus Universitetshospital og professor i idrætstraumatologi ved Aarhus Universitet.

Normalt er helingen af en ødelagt knæbrusk en langstrakt affære, der kræver, at knæet undgår belastning uden støtte i op til et år.

Forventningen er, at der vil være behov for 20-30 transplantationer om året på Aarhus Universitetshospital. De første fire er allerede blevet foretaget tidligere på året.

Som en prop i et hul

Kirurgerne i Aarhus har fået hjælp til at komme i gang af kolleger på The Steadman Clinic i Colorado, som regnes for at være de førende kirurger i USA indenfor behandling af knæ, skulder og hofter.

Hemmeligheden ved behandlingen er, at lægerne ikke kun transplanterer brusk, men også et stykke levende knogle under brusken.

Kirurgen åbner op ind til knæet og borer et hul i patientens knæled på det sted, hvor brusken er ødelagt. Et cylinderformet stykke brusk og knogle fra den afdøde donor placeres som en prop i hullet. Erfaringer fra USA har vist, at de transplanterede celler i det transplanterede væv er levende i op til 20 år efter transplantationen.

Det særlige ved transplantation af ledflader er, at patientens blod- og vævstype ikke behøver at passe med donorens, hvorfor patienten undgår at skulle tage immundæmpende medicin.

Forbeholdt knæ-skader

Lægerne på Aarhus Universitetshospital har tidligere forsøgt transplantation med frosne ledflader fra udenlandske vævsbanker, men disse blev slidt efter 3-5 år. Nu bruger kirurgerne friskt knogle- og bruskvæv, som kan holde sig levende i vævsvæske i op til 3-4 uger inden en transplantation. Fra hver donor kan der udtages væv til transplantation af fire knæpatienter.

Behandlingen er forbeholdt patienter med skader i en ledflade i knæleddet efter uheld, ulykker eller som følge af mere sjældne sygdomme. På grund af et begrænset antal organdonorer vil det ikke blive et behandlingstilbud til patienter med f.eks. slidgigt eller med skader i andre led.

Den typiske patient har en kraterformet skade i brusken på en ledflade i knæet, som giver smerter, begrænser almindelige dagligdags aktiviteter og gør sport og motion umuligt. Målet med behandlingen er, at patienten bliver smertefri ved alle hverdagsaktiviteter og i stand til at dyrke motion efter 3-4 måneder.