Derfor er vådt tøj gennemsigtigt

En enkelt uheldig armbevægelse og glasset med vand havner i skødet. De karakteristiske mørke pletter er umulige at overse, og medmindre man er i umiddelbar nærhed af en hårtørrer, må man - indtil skidtet tørrer af sig selv - finde sig i undrende blikke fra dem, der opdager de våde plamager.

Fænomenet med at tøj ser mørkere ud i våd tilstand, kalder på en forklaring, som kloge mennesker heldigvis har været i stand til at give. Det hele handler om refleksion af lys.

Vandet bortfører lyset

Alle ting har en overflade. Disse overflader kan være mere eller mindre lysreflekterende, hvilket vil sige, at det lys, der rammer dem, bliver kastet tilbage i øjnene på den, der kigger på dem.

"Når stoffet bliver fyldt med vand, hvilket vil sige, at lufthullerne mellem fibrene bliver vandige, brydes lyset på en anden måde - det vil sige, at lysets retning ændres. I det våde stof drejer vandet en del af lysets retning ind i mod stoffet, så det har sværere ved at komme tilbage. Man kan tænke på, at vandet bortfører lyset, så det har en større chance for at for at blive opsuget i stedet for at nå tilbage til vore øjne. Så når stof bliver vådt, bliver lyset ikke så nemt reflekteret," forklarer Peter Bøggild, der er professor ved DTU Nanotech, som bl.a. forsker i overfladers egenskaber.

Dette er i øvrigt også grunden til, at tørt tøj beskytter mod skadelige UV-stråler fra solen, mens vådt tøj tillader strålerne at passere gennem tøjet og dermed ikke beskytter.

Lysets fart sænkes

Et andet aspekt er, at lysets fart sænkes mærkbart, når det skal gennemtrænge eksempelvis vandmolekyler. I en publikation fra University of Melbourne fra 2010 peger en professor på, at lyset er 25 pct. langsommere i vand end i luft. Forholdet mellem lysets hastighed i et tomrum og lysets hastighed i andre stoffer kaldes brydningsindekset.

Det er, når lyset rammer en overflade med et nyt brydningsindeks, at lyset sætter farten ned. Og det er i dén brydning - når lyset bremser - at det ændrer retning.

"Det kender man fra en swimmingpool eller et glas vand - hvis man stikker en pind gennem en vandoverflade og kigger fra siden, ser pinden ud, som om den er knækket," forklarer Peter Bøggild.

Småfibre i tøjet

Så en del af forklaringen skal altså findes i, at lyset ikke bliver reflekteret i samme grad på vådt materiale som på tørt materiale. En anden del af forklaringen findes i, at der, afhængig af hvilket materiale tøjet er lavet af, er mange små fibre i tøjet, som lyset kan smutte igennem.

Det kendes f.eks. fra bomuldstrøjer og helt almindelige T-shirts, hvor lyset bliver reflekteret i fibrene og dermed ændrer retning og bliver kastet tilbage i ét væk. Når stoffets fibre bliver fyldt med vand, bliver lyset ikke længere kastet frem og tilbage mellem stof og luft, men mellem vand og stof. To materialer, hvis brydningsindeks ligger tættere op ad hinanden end stof og luft.

Alt dette får mere af lyset til at fortsætte sin rejse gennem stoffet, snarere end at blive reflekteret tilbage til den, der kigger på stoffet.

Hvide, våde T-shirts

Det er i øvrigt præcis det samme princip, der forklarer, hvorfor mænd godt kan lide at kigge på piger, der vasker biler i hvide T-shirts.

Når trøjen er våd, kan lyset ikke blive kastet tilbage i mange forskellige retninger - og lige præcis i hvidt stofs tilfælde absorberer det i forvejen ikke lys i samme omfang, som andre og mørkere farver stof gør.

Sort tøj absorberer f.eks. en stor del af lyset og kaster dermed ikke særlig meget tilbage. Når stoffet absorberer lyset, bliver det ikke gennemsigtigt, uanset hvor vådt stoffet bliver.

Hvidt vådt tøj lader altså groft sagt lyset passere gennem sig i højere grad end hvidt tørt tøj på grund af ovennævnte faktorer.

Et eksempel på lysets brydning i vand kan ses her.

Undrer du dig over noget, som Jyllands-Posten skal forsøge at få svar på?

Så skriv dit spørgsmål til skrivtilos@jp.dk