Fortsæt til indhold
Viden

Effektiv hjertescanning bruges sjældent i Danmark

Forskning tyder på, at der findes en metode til tidlig diagnostik af hjerteproblemer, men den er dyr.

Amerikansk forskning har vist, at en CT-scanning af de store blodårer effektivt kan fastslå raske menneskers risiko for senere i livet at få hjerte-kar-problemer.

Men scanningen er dyr, og derfor bruges den kun i ringe grad i de offentlige sundhedssystemer i Storbritannien og USA, skriver Daily Mail.

Også i Danmark bruges den som udgangspunkt effektive scanning kun sjældent - i hvert fald på raske mennesker. Men som supplement til andre testmetoder på hjertepatienter, der altså har symptomer på hjerteproblemer, er scanningen udbredt i Danmark. Det oplyser overlæge, ph.d. ved Aarhus Universitetshospital Jesper Møller Jensen til Jyllands-Posten.

Anbefales ikke

"Det er vist i flere små undersøgelser, at det medfører yderligere prognostisk værdi, hvis man scanner efter kalk i kranspulsårerne, men det er ikke noget, man bruger til at afgøre risikoen for fremtidige hjerte-kar-problemer hos raske mennesker i Danmark. Det bliver ikke anbefalet af sundhedsmyndighederne eller de videnskabelige selskaber," siger Jesper Møller Jensen.

Og det er netop i forhold til raske mennesker, at den amerikanske undersøgelse af 7.000 raske personer fra Brigham and Women's Hospital i Boston giver supplerende viden.

Resultaterne fra undersøgelsen viste nemlig, at 15 pct. af de mennesker, der mentes at have en lav risiko for hjerteproblemer afgjort ud fra de gængse metoder i virkeligheden havde en høj risiko, mens 35 pct. af de, der var i behandling for hjerteproblemer egentlig havde en relativt lav risiko.

Disse resultater stemte overens med de sygdomsforløb, der kunne observeres hos testpersoner over den syv-års-periode, de blev fulgt.

Metoden med CT-scanning for at finde kalk i blodårerne bruges altså ikke i Danmark til generelt at afgøre raske menneskers fremtidige risiko for hjerte-kar-sygdomme. Og det er der flere grunde til.

For dyrt

"Der er jo tale om en befolkningsscreening, og her skal fordele selvfølgelig opveje ulemper. Præcis denne information er ikke tilgængelig i nogen undersøgelser. Det er ganske enkelt ikke dokumenteret. Man kan sige, at der er et vist belæg for at bruge metoden, men i en cost-benefit-betragtning, hvor man taler om stærke og svage kategorier, hører det til i den svage kategori. Der er således ikke ført endegyldigt bevis for metodens nytte. Nationale og internationale retningslinjer anbefaler således ikke metoden, men den kan anvendes af specialister i særtilfælde," siger Jesper Møller Jensen.

Ifølge det europæiske hjerteselskab "kan metoden også indgå i vurderingen af asymptomatiske personer," som formuleringen lyder. Det betyder, at selskabet vurderer, at CT-scanningen kan, men ikke nødvendigvis skal eller bør bruges på patienter uden symptomer på hjerteproblemer.

I Danmark anvender hjertespecialister derimod CT-skanning med samtidig anvendelse af kontrast til at undersøge kranspulsårerne hos mange patienter med symptomer på mulig kranspulsåresygdom, og her er metoden glimrende til at undersøge visse men ikke alle patientkategorier, ifølge Jesper Møller Jensen.