Fortsæt til indhold
Viden

Læserne har stemt: Her er de fem største opdagelser

Jyllands-Postens læsere har kåret de fem største naturvidenskabelige opdagelser i verdenshistorien.

Så er spændingen udløst.

Jyllands-Postens læsere har kåret de fem største naturvidenskabelige opdagelser, som skal videre til finalerunden, hvorfra den allerstørste opdagelse af dem alle skal vælges.

De fem opdagelser i finalerunden er:

  • Mirakelmidlet penicillin - 1252 stemmer
  • DNA – gener og arvematerialet - 1115 stemmer
  • Darwin og evolutionstanken - 1082 stemmer
  • Grundstoffernes periodiske system - 987 stemmer
  • Einsteins relativitetsteori - 916 stemmer

I alt 3.581 læsere har i den forløbne uge afgivet op til fem stemmer ud fra en bruttoliste på 50 opdagelser, som er beskrevet i bogen ”50 opdagelser - Højdepunkter i naturvidenskaben”, som Aarhus Universitetsforlag udgiver om kort tid. I alt er der blevet afgivet 15.782 stemmer.

Bred interesse

Ifølge en af bogens forfattere, videnskabshistoriker, professor Helge Kragh, er det ikke overraskende, at penicillin har fået flest stemmer.

”Umiddelbart undrer resultatet mig ikke. Hos folk er der forståeligt nok en stor interesse for de opdagelser, der har bidraget til at forbedre sundhedstilstanden. Vi ved fra andre undersøgelser, at det er sundhedsvidenskaben, der har den bredeste interesse, og alle har hørt om penicillin,” siger Helge Kragh.

Det er ifølge professoren også naturligt, at opdagelsen af dna og Darwins evolutionstanke, der beskriver, hvordan arterne udvikler sig, er med i finalerunden.

”Både dna og Darwin bidrager til forståelsen af liv. Dna hører man om dagligt, og det er meget ”oppe” i tiden. Det er Darwin i en vis forstand også. F.eks. i forbindelse med religion foregår der stadig en diskussion om darwinisme, og om hvorvidt han har ret,” siger Helge Kragh.

Ingen danskere

På trods af at undersøgelsen er gennemført i Danmark, er der ingen danske opdagelser med i finalerunden. Den store danske fysiker Niels Bohr bidrog ganske vist til forståelsen af grundstoffernes periodiske system. Til gengæld er hans atomteori ikke kommet med på listen, så man kan ikke beskylde læserne for at have stemt ud fra nationalpatriotiske motiver.

”Det kommer lidt bag på mig, at ingen danskere er med. I år er det 100-året for Bohrs atommodel, og han har en kæmpe høj status, alle kender ham, og han er på vores pengesedler. Det samme gælder for Tycho Brahe, der optræder prominent i bogen. De er vel vores to største,” mener Helge Kragh.

Jyllands-Posten vil nu i den kommende tid gennemgå de fem valgte opdagelser nøjere i avisens videnskabsmagasin Newton, der udkommer i avisen om søndagen, og her på jp.dk, hvorefter det igen bliver muligt for læserne at stemme på og udpege den efter deres mening største naturvidenskabelige opdagelse.