Nanopartikler i lakrids kan måske skade hjertet

Piratos, skumfiduser, skolekridt og store sorte hold-kæft-bolsjer: Din søde tand elsker det måske, men det er ikke sikkert, at dit hjerte bliver glad, når du guffer.

For slikket indeholder ofte mikroskopiske nanopartikler, der måske kan skade dine indre organer - deriblandt den store muskel, der pumper blodet rundt i din krop og holder dig i live.

»Vi ved, at nanopartiklerne er skadelige, når man indånder dem. Derfor er det sandsynligt, at de også kan være det, når vi får dem ind gennem maden,« siger Steffen Loft, der er professor i miljømedicin på København Universitets Institut for Folkesundhedsvidenskab, til Videnskab.dk.

Læs også hos Videnskab.dk: Dansende nanotråde skal give bedre elektronik

Med støtte fra Det Frie Forskningsråd er Steffen Loft og hans kolleger netop gået i gang med at granske disse nanopartiklers påvirkning af kroppen.

»Nanopartikler er på størrelse med virusser og bakterier – de er så små, at de kan tricke vores blodceller til at tro, at der en virus eller infektion i kroppen, de skal bekæmpe. De har tilmed en kemisk overflade, som kan skade blodcellerne. Vi formoder, at partiklerne kan sætte kroppen i en slags konstant alarmberedskab, og at det kan give hjertekarsygdomme,« fortæller han.

Læs også hos Videnskab.dk: Nanopartikler skader som asbest

Partiklerne findes i det sorte farvestof Carbon Black (E153), der blandt andet bruges i lakrids, og i det hvide farvestof Titandioxid (E171), som tilsættes slik med hvide overflader og bliver brugt f.eks. i fedtfattige dressinger, der ellers ville være gennemsigtige.

Dyreforsøg har for nylig vist ret klare tegn på, at partiklerne i Carbon Black kan skade hjertet. Læs historien ”Overraskende fund: Nanopartikler rammer gennem mave og tarm” hos Videnskab.dk:

Forskerne bruger en særlig laserteknik til at undersøge, hvordan de enkelte grupper af hvide blodceller reagerer, når der er forskellige typer nanopartikler i kroppen.

»Man tager et stort antal forskellige typer blodceller, som binder forskellige farvestoffer alt efter hvilke egenskaber, de har. Man sender cellerne i en strøm ind gennem et meget tyndt rør forbi flere lasere. Laserne får cellegrupperne til at give forskellige farvesignaler afhængigt af, hvordan de reagerer på forskellige typer nanopartikler,« forklarer Steffen Loft.

Selv om forskerne ved en masse om, hvad der sker, når man indånder nanopartikler, er der stadig meget, de er usikre på. F.eks. ved de ikke med sikkerhed, om menneskehjertet kan tage skade af den forholdsvis lave mængde nanopartikler, der er i fødevarer som lakrids, hvidt slik og nogle dressinger.

Læs også hos Videnskab.dk: Farvel til kanylen: Forskere udvikler vaccineplaster med nanopartikler

»Der er nogle aspekter, vi mangler at se på, når det handler om nanopartikler i visse E-numre i fødevarer. Indtil videre tester man kun E-numre på dyr, ikke på mennesker, og det er ikke alt, man kan se i de test, man bruger. Slet ikke, når det kommer til nanopartikler,« siger Steffen Loft.

Forskere fra Steffen Lofts gruppe på Københavns Universitet skal derfor også i gang med at undersøge, hvad der sker med menneskets blodkredsløb, når man får nanopartiklerne ind i organismen gennem mad og slik.

Læs resten af artiklen om den nye forskning hos Videnskab.dk.