Mutationer skabte menneskets hjerne

Genmutationer for 2,5 mio. år siden har ifølge ny forskning været med til at udvikle det moderne menneske.

De førte til, at hjernen både blev større og mere kompleks og skabte dermed grundlaget for, at mennesket blev den dominerende skabning på Jorden.

Det er amerikanske forskere fra University of Washington, der har undersøgt mutationen af genet SRGAP2, og de konkluderer, at duplikatet af dette gen har været med til at blokere det oprindelige gens funktion, og at der har været tale om et decideret evolutionært kvantespring.

Menneskelignende musehjerner

Bl.a. er det på mus lykkedes at gøre deres hjerner mere menneskelignende ved at indsætte både SRGAP2 og genduplikatet, og forskerne konkluderer også, at der på baggrund af genduplikatet opstod en kompleksitet i den menneskelige adfærd.

"Der er ingen tvivl om, at hjernens funktion er afgjort af kompleksiteten af det netværk, som den er opbygget af. Da hjernecellerne pludselig fik langt flere forbindelser til hinanden, blev der skabt det helt unikke funktionelle netværk, som menneskets hjerne består af i dag," kommenterer forfatter og speciallæge i klinisk genetik Peter K. A. Jensen, der bl.a. er tilknyttet Aarhus Universitet.

Betydning for kæben

Samtidig for 2,5 mio år siden, da det første led af homoslægten, som vi selv tilhører, udsprang, skete en anden mutation i et gen med betydning for kæben, der blev fysisk mindre i størrelse og mindre egnede til at spise uforarbejdet føde.

Det gav plads til en større hjerne og en ændret adfærd, bl.a. fordi den ændrede kost "effektiviserede" energioptaget.

"Da menneskets forfædre begyndt at tilberede maden, frigav de en masse tid til social adfærd, som var yderligere med til at udvikle hjernen og mennesket," siger professor i evolutionsstudier Peter C. Kjærgaard, Aarhus Universitet.