Dopamin giver os lyst til at lære nyt

Når vi i vores daglige trummerum støder på en ny, god oplevelse får vores hjerner et skud af signalstoffet dopamin, som giver os en lykkefølelse.

Det får os til at lagre den gode oplevelse i vores hukommelse og opsøge den næste gang, muligheden byder sig. Omvendt kan en dårlig oplevelse give et pludseligt fald i dopaminniveauet.

Nu har et dansk forskerhold med den 37-årige fysiker Jakob Kisbye Dreyer fra Panum Instituttet på Københavns Universitet i spidsen som de første i verden lavet en computermodel over den del af hjernen, der oplever et skud af dopamin.

Som ringe i vandet i 3D

Kritikere af den enkle dopamin-teori har argumenteret, at det måske ikke er så simpelt og at frigivelsen af dopamin fra de dopaminproducerende neuroner i hjernens indre foregår så langsomt, at det er usandsynligt, at den gode oplevelse og dopaminfrigivelsen er tæt forbundne.

Noget kunne imidlertid tyde på, at den nye danske computermodel kan få den kritik til at forstumme. Modellen viser nemlig, at frigivelsen af dopamin sker inden for millisekunder og udbredelsen foregår i alle retninger fra mange dopaminproducerende celler i hjernens indre, helt præcist basalganglierne.

»Udbredelsen af dopamin i hjernens indre minder om de ringe, som et kraftigt haglvejr kaster af sig, når de rammer en blank havoverflade. Den eneste forskel er, at det sker i tre dimensioner,« siger Jakob Kisbye Dreyer om opdagelsen, som rydder forsiden på det anerkendte videnskabelige tidsskrift Journal of Neuroscience i dag.

Omgående respons

Jakob Kisbye Dreyer er ret sikker på, at offentliggørelsen vil få fortalere af dopamin som det foretrukne indlæringssignal til at sove mere roligt om natten.

»Vores computermodel afslører nemlig, at dopaminsignalet kommer på banen umiddelbart efter både gode og dårlige oplevelser og ikke som et forsinket respons flere minutter senere. Det er en vigtig ny erkendelse,« siger Jakob Kisbye Dreyer.

Læs hele artiklen på videnskab.dk

Læs også: Magnethat bekæmper depression