Nyt studie: Tamponer indeholder giftige metaller
En kvinde kan bruge mere end 7.400 tamponer i løbet af et liv, men et nyt studie viser, at det kan være forbundet med en risiko.
Den kan ikke komme tættere på kroppen. Den hvide bomuldsprop, som mange kvinder hver måned sætter op i sig selv for at opfange menstruationsblod.
Og mens det længe har været velkendt, at brugen af tamponer medfører en lille risiko for at udvikle det livstruende toksisk shock syndrom, viser et nyt, amerikansk studie, at der også kan være andre grunde til at være på vagt.