Hver tredje dansker over 45 år bliver ramt, men hos nogle er det usynligt: Et klistermærke på brystkassen kan fange det

Opmærksomheden omkring sygdommen er øget.

»Lægerne er mere tilbøjelige til at undersøge for atrieflimren i dag, end de var tidligere. Det kan opdages med et EKG, altså et hjertekardiogram, som man sætter på patienten. Det er de her klistermærker, man sætter på brystkassen og måler. Det er en relativ let og billig undersøgelse, så man finder simpelthen flere i dag end tidligere,« siger Nicklas Vinter.

Den anden årsag er forskellige risikofaktorer, der kan hobe sig op igennem livet, så hjertet bliver mere og mere slidt.

»I dag overlever flere en blodprop i hjertet. Det er positivt, men det øger risikoen for atrieflimren. Desuden drejer det sig om negativ indvirkning fra usund kost, rygning, for meget alkohol og for lidt motion. Også livsstilssygdomme som eksempelvis overvægt, forhøjet blodtryk og diabetes kan presse hjertet,« siger Nicklas Vinter.

»Den tredje ting er, at danskerne ganske enkelt bliver ældre, og det betyder, at vi har længere tid til at udvikle hjerteflimmer,« forklarer Nicklas Vinter.

Lider man af hjerteflimmer, kan det for nogle opleves fysisk som hurtig og uregelmæssig puls, hjertebanken, åndenød og smerter i brystet.

»Men andre oplever slet ingen symptomer, så det kan opleves meget forskelligt, og i de tilfælde kan være svært at opdage. Nogle gange opdager man det først, hvis man bliver ramt af en blodprop i hjernen,« siger Nicklas Vinter.

Lider man først af hjerteflimmer, kan der nemlig komme følgesygdomme og flere komplikationer til. Gennemsnitslevealderen for personer med hjerteflimmer er to år lavere end personer, der ikke har diagnosen.

Alvorlig følgesygdom

Nye tal viser, at to af fem, der bliver diagnosticeret med hjerteflimmer, udvikler hjertesvigt, der betyder, at hjertet ikke pumper ordentligt. Det er en alvorlig tilstand, som har en meget høj dødelighed – højere end de fleste kræftsygdomme.

»Det er et syndrom, hvor hjertet ikke pumper så godt, og så kan man få væskeophobning i kroppen, og ofte resulterer det i mange indlæggelser og en øget dødelighed. Så det er rigtig, rigtig træls,« siger Nicklas Vinter.

Han mener, at der skal sættes ind på forskningsområdet, så man kan nedsætte risikoen for, at hjerteflimmer udvikler sig til hjertesvigt.

»Når vi taler hjertesvigt, så halter det. Jeg håber også, at det her studie kan sætte lidt skub i forskningen, så vi kan blive klogere på, hvordan vi nedbringer risikoen for hjertesvigt eksempelvis ved at udvikle ny medicin,« siger Nicklas Vinter.

Brug for ny medicin

Også forskningschefen i Hjerteforeningen, Gunnar Gislason, mener, at de nye tal bør vække bekymring.

»Forekomsten af hjertesvigt viser sig som et markant større problem, end vi troede. Vi gør det ikke godt nok,« siger Gunnar Gislason til Ritzau.

Han mener, at der bør sættes bredere ind for at forebygge hjerteflimmer.

»Der er brug for bredere fokus, at patienterne kommer i et struktureret rehabiliteringsforløb og at se på, om de har andre sygdomme som forhøjet blodtryk, nyresygdom og overvægt, der også skal behandles bedre,« siger Gunnar Gislason.

Forstå de mest interessante aktuelle dagsordener i nyhedspodcasten ”Hvis du vil vide mere”. Følg med her alle hverdage fra kl. 04.30 eller i playlisten herunder.