Nyt studie: Din læges køn har særlig betydning – forsker ser ligheder med dansk forskning

Hvis du skulle være så uheldig at blive indlagt på hospitalet, ville du så føle dig mest tryg ved en mandlig eller en kvindelig læge?

Man kunne fristes til at tro, at det ikke har nogen betydning. Men et nyt studie viser, at du måske burde vælge sidstnævnte. Amerikanske forskere fra University of California har undersøgt data fra 800.000 patienters journaler i USA mellem 2016 og 2019. Studiet viste en lille, men »signifikant« forskel for patienters dødelighedsrate, alt efter om de havde en mandlig eller en kvindelig læge.

Anette Lykke Hindhede er seniorforsker ved Center for Sundhedsfaglig Forskning, hvor hun blandt andet beskæftiger sig med, hvordan sundhedsvæsenet bliver påvirket af forskellige sociologiske faktorer. Hun forklarer, at det amerikanske studie taler ind i en større tendens:

»Der er rigtig mange studier, også danske, som viser, at implicit bias har en påvirkning på sundheden. Altså at lægefagligt personale bliver påvirket af forudindtagede stereotyper, som så har konsekvenser for patientens sundhed. Det amerikanske studie er et eksempel på netop det.«

Studiet viste de mest markante resultater blandt kvindelige patienter. Blandt de kvindelige patienter indlagt på hospitaler så forskerne, at dødeligheden i gennemsnit var 8,15 pct., hvis de havde en kvindelig læge, og på 8,38 pct., hvis de havde en mandlig læge.

Hos mændene så man generelt en højere dødelighed, men resultatet viste en lavere diskrepans i resultatet. Hos mændene så forskerne en dødelighedsrate på 10,15 pct. inden for 30 dage, efter at patienten var udskrevet af en mandlig læge, og med en kvindelig læge lå procentandelen på 10,23 pct.

»Vores fund indikerer, at kvindelige og mandlige læger praktiserer lægegerningen forskelligt, og at disse forskelle har en meningsfuld indflydelse på patientens sundhed,« forklarer seniorforfatter på studiet doktor Yusuke Tsugawa til The Times.

På trods af at forskellen i dødelighedsraten er nede i decimalerne, så fastslår Anette Lykke Hindhede, at studiet er veldokumenteret:

»Studiet er peer-reviewed og er udgivet ved det meget anerkendte videnskabelige tidsskrift Annals of Internal Medicine, som har en meget høj impact-factor.«

Impact-factor, også kaldet I-faktoren, bruges til at måle et videnskabeligt tidsskrifts status ud fra antallet af citationer i videnskabelige artikler. I-faktoren bruges til at fastslå et tidsskrifts videnskabelige integritet. Annals of Internal Medicine, hvor dette studie er udgivet, anses for at være blandt de mest indflydelsesrige tidsskrifter for intern medicin i verden.

Ligheder med dansk forskning

Forskerne bag studiet peger på en særlig årsag, som de mener har haft indflydelse på, at man har ser det mest markante resultat blandt kvinderne. De mener, at mandlige læger har tendens til at undervurdere alvoren af kvinders symptomer i højere grad end mænds.

Så vidt Anette Lykke Hindhede ved, så findes der endnu ikke dansk forskning, der undersøger kønnet ved patienten og sundhedspersonale og sammenholder med behandlingen. Alligevel mener hun, at Danmark har haft lignende forskning:

»I en dansk kontekst har vi lavet forskning, der viser, at læger, der kommer fra dårlige socioøkonomiske forhold behandler patienter med færre ressourcer bedre. Så det tyder på, at man behandler patienter bedre, hvis de minder om en selv, lidt ligesom i det amerikanske studie, hvor kvinder bliver behandlet bedre af kvindelige læger.«

Doktor Yusuke Tsugawa fastslår dog til The Times, at studiets konklusioner skal »behandles med omtanke, medmindre de bekræftes af yderligere undersøgelser«.