23-årig dansk fysiker forbinder global opvarmning og ekstremt vejr

Med en metode, der bruges til at måle ”eftergløden af Big Bang”, giver den studerende Albert Sneppen en bedre forståelse af klimaforandringerne.

Artiklens øverste billede
23-årige Albert Sneppen var i august 2021 aktuel med et studie, hvori han præsenterede en præcis matematisk formulering af, hvordan sorte huller kan krumme rummet, afbøje lys og ”spejle” universet. Det nye studie, der er udgivet i tidsskriftet European Physical Journal Plus, er hans femte videnskabelige publikation. Foto: Niels Bohr Institutet

For halvandet år siden – nærmere bestemt en kedelig 1. juledag i 2020 – fik den 23-årige astrofysikstuderende Albert Sneppen en fiffig idé:

I årtier har kosmologer brugt en bestemt matematisk metode til at udregne, hvordan varmen fra det tidlige univers – også kendt som ”eftergløden af Big Bang” – er fordelt på nattehimlen.

Kan man bruge denne metode, som man bruger til at måle eftergløden fra Big Bang, til at måle, hvordan varmen har fordelt sig på Jorden i forbindelse med den globale opvarmning?

”Ja, man kan,” lyder svaret nu fra Albert Sneppen. Det skriver Videnskab.dk.

Den kandidatstuderende har netop fået udgivet et nyt studie, hvor han bruger den matematiske metode fra kosmologien til at give indblik i, hvordan den globale opvarmning frembringer lokalt ustabilt vejr på Jorden.

I studiet når han frem til, at temperaturforskellene ikke bare stiger på den helt store globale skala, men at den også stiger på små skalaer i områder på helt ned til 50 km.

Læs også: Sådan afgør forskerne, om klimaforandringer er skyld i ekstreme vejrfænomener

Bryder enorme datasæt ned

I sin nye forskning har Albert Sneppen set nærmere på 2.064 ”billeder” af Jordkloden fra 1850 – hvor industrialiseringen og dermed udledningen af klimagasser tog fart – og frem til 2022.

Et billede for hver eneste måned fra 1850 til 2022 – altså over 172 år. ”Billederne” er hver især et datasæt, der giver indsigt i et årtis overfladetemperaturer på hele Jorden.

Lokale temperaturudsving på Jorden i 1880’erne (til venstre), sammenlignet med i dag (til højre). Globalt er temperaturen steget omkring 1 grad i denne periode, men lokalt kan variationerne være større eller mindre. Nu kaster ny forskning lys over sammenhængen mellem disse variationer og vejrets ustabilitet. Foto: NASA's Scientific Visualization Studio

Når hvert billede analyseres gennem den førnævnte kosmologiske metode – der mere teknisk er kendt som et ”angulært power-spektrum” – er det lykkedes Albert Sneppen at bryde de store globale datasæt ned i hundredvis af mindre stykker.

Man kan se metoden som en si, der sigter store klumper af global data ned til finmasket lokal data. Med metoden er det lykkedes at se, hvordan temperaturen har ændret sig på skalaer af 20.000, 2.000, 200 og helt ned til 50 km.

»Det vil sige, at jeg kan se på, hvordan temperaturforskellen i over 150 år har ændret sig i København sammenlignet med Aarhus og London,« forklarer Albert Sneppen.

Klimaforsker ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) Peter Thejll kalder arbejdet for en »finurlig anvendelse af nye metoder«:

»Han tager ét stort datasæt og bryder det op i tid og rum. Og det giver en helt ny detaljeringsgrad,« konstaterer Peter Thejll, der ikke er involveret i forskningen, men har læst studiet for Videnskab.dk.

Læs også: Forstå, hvorfor klimaforandringer skaber ekstremt vejr

Endnu en grund til at være bekymret

Og hvad kan det hele så bruges til?

Albert Sneppen tøver en anelse. Den praktiske anvendelse lige nu og her er måske ikke så stor. Men studiet bidrager til at forstå, hvordan klimaet hænger sammen.

»Studiet giver os en matematisk sammenhæng mellem det globale og lokale. Og det er endnu en grund til at være bekymret over global opvarmning, fordi det også betyder noget for dine vejrbetingelser der, hvor du står.«

»De kommende årtier vil det blive mere voldsomt og ustabilt på alle skalaer. Det bekræfter studiet,« siger den unge astrofysiker.

Albert Sneppen var i august 2021 aktuel med et studie, hvori han præsenterede en præcis matematisk formulering af, hvordan sorte huller kan krumme rummet, afbøje lys og ”spejle” universet.

Det nye studie, der er udgivet i tidsskriftet European Physical Journal Plus, er hans femte videnskabelige publikation.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.