Stenaldermennesker forvandlede deres bål til biografer

15.000 år gamle afbildninger af dyr har formentlig været en del af historier, der har videregivet vigtig viden mellem jæger-samlere, fortæller professor i arkæologi.

Artiklens øverste billede
Forskere har eksperimenteret med at placere replika-stenplader tæt på ild for at genskabe de aftryk og farver, der er fundet på originale stenplader, og som ifølge forskerne ligner varmeskader. Foto: Needham et al./Plos One

I den seneste istidsperiode i det, der i dag er Frankrig, har stenaldermennesker samlet sig omkring bålet.

Under nattehimlen har de delt historier og visdom om den verden, de befandt sig i. Om naturen og om planterne, de spiste, og dyrene, de jagede.

Og imens er små figurer, indridset i stenplader og lagt rundt om bålet, blevet vakt til live i lyset fra flammernes dansen.

Nogenlunde sådan males billedet i hvert fald frem i konklusionen på et nyt studie, hvor et hold britiske forskere har undersøgt 50 stenplader, der kan dateres omkring 15.000 år tilbage. Det skriver Videnskab.dk.

Har genskabt stenalderkunst

Stenpladerne, der består af kalksten, blev udgravet i Montastruc i det sydlige Frankrig i det 19. og 20. århundrede og viser en lang række forskellige dyr. Mest almindelige er heste, rensdyr, kronhjort og bison, men også ulve og stenbukke er afbildet.

Læs også: Dragemennesket: Nyopdaget forhistorisk menneskeart kan være vores nærmeste slægtning

Stenpladerne bar desuden præg af at have fået nogle varmeskader, der har farvet dem røde, hvilket var, hvad der først fik forskerne til at teoretisere, at de må have ligget ved et bål.

I det nye studie har forskerne fra University of York og Durham University genskabt stenene, som de originalt har set ud, både i virkelig kalksten og som 3D-modeller i virtual reality-programmer.

VR-simulationer af 3D-stenplader i flakkende belysning. For begge plader gælder det, at motiverne blev mere tydelige, når lyset ændrede sig, hvilket gav motiverne en form for bevægelse. Foto: Needham et al./Plos One

Derefter eksperimenterede de med at placere de indgraverede sten i fem forskellige kontekster og med varierende nærhed til et bål.

I studiets konklusion lyder det blandt andet, at »observationer under eksperimenterne antydede, at placeringen af stenplader i denne konfiguration (nær et ildsted, red.) om natten kan have haft dramatiske visuelle effekter«.

Stenalderkunst gav oplevelser

Det er ikke nyt, at man har fundet stenalderkunst, der har skullet opleves i en bestemt kontekst, fortæller Felix Riede.

Han er professor på Afdeling for Arkæologi og Kulturarvsstudier på Aarhus Universitet og har læst det nye studie for Videnskab.dk

Fotografier, der sammenligner stenplader fundet i Montastruc (a og b) med replikaer fra eksperimentet (c og d). Foto b og d er fotomanipulerede for at fremhæve områder, der er blevet farvet røde pga. kontakt med ild. Målestokken er 10 cm lang. Foto: Needham et al./Plos One

Blandt andet har man set noget lignende ved hulemalerier, hvor de malede figurer har givet illusionen af at være i bevægelse, når man holdt flammen fra en fakkel op til væggen. Man har også fundet små plaketter – plader med indridsede relieffer – i en snor med aftegninger på begge side, der har vist en animation, når pladen har snurret rundt.

Læs også: Idéer, der gik tabt: 3.600 år gammel plade var blandt de første forsøg på at måle tid

Men selv om den del i sig selv ikke er banebrydende, er studiet alligevel vigtigt, for det giver os et indblik i, hvordan stenaldermenneskerne levede og videregav information på, fortæller Felix Riede:

»Kunst fungerer altid i en kontekst. Det gør det i dag, og det gjorde det også dengang, og det er afgørende at forstå i hvilken kontekst, hvis man vil forstå objekterne i sig selv,« siger han.

Han tilføjer, at man ikke bare skal se studiet i et arkæologisk perspektiv, men at det også er en del af vores kunsthistorie.

»Det understreger endnu en gang, hvis det behøver understregning, at det ikke var primitive mennesker, der levede dengang. De dyrkede kunst, og det var enormt betydningsfuldt for dem.«

Studiet er udgivet i tidsskriftet PLOS ONE.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.