Studie: Beskyttet natur kan ikke redde biodiversiteten – bør hjælpes på vej

Det er ikke nok blot at frede store naturområder, viser nyt studie. Der skal følge en strategi for hvert område, lyder det fra forskerne bag.

Artiklens øverste billede
Et dansk eksempel på en aktiv forvaltning er rewilding-projektet på Molslaboratoriet. Her lever heste og kvæg vildt inden for en hegning på 120 hektar. Arkivfoto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix

Når politikere sætter pen til papiret og freder naturområder, kan det være en god idé at skele til et stort, globalt studie med dansk deltagelse, der netop er udgivet i tidsskriftet Nature.

Hvis man virkelig vil gøre noget godt for biodiversiteten, er det ikke altid nok blot at frede et naturområde eller kalde det en naturnationalpark og derefter lade området passe sig selv, hvis der ikke medfølger ressourcer til at hjælpe naturen på vej.

Bliver naturområder ikke forvaltet aktivt for at beskytte arter og deres levesteder, kan beskyttede naturområder i værste fald være ineffektive, lyder konklusionen ifølge ifølge Videnskab.dk.

I studiet har forskerne fokuseret på vandfugle og undersøgt effekten af 1.500 beskyttede områder i 68 lande, men resultaterne kan også bruges til at tegne et bredere billede af naturbevaring, vurderer forskerne.

Jonas Geldmann, der er medforfatter på studiet, uddyber til Videnskab.dk:

»På naturområdet har der været en slags implicit forståelse af, at hvis man siger ”det beskytter vi” - så virker det. Men det er ikke altid tilfældet,« siger Jonas Geldmann, der er adjunkt på Center for Makroøkologi, Evolution og Klima (CMEC) på Københavns Universitet.

»Studiet viser, at der i de fleste tilfælde er brug for også at lægge en strategi og sætte målsætninger for, hvordan naturområdet skal forvaltes med afsæt i det konkrete områdes økosystem, og hvad målet med naturbevarelsen er. Med andre ord kan vi ikke forvente, at beskyttede naturområder fungerer efter hensigten uden at have øje for den nødvendige forvaltning,« fortsætter han.

De specifikke mål for naturen vil variere fra område til område, men i forbindelse med vandfugle kan der for eksempel være tale om at genetablere naturlige vandstandsforhold, sætte ind over for rovdyr eller forbud mod at færdes i beskyttede naturområder i yngleperioder.

Læs også: Vi opdager ikke naturens nedgang, fordi vi har glemt, hvordan den engang så ud

Vink med en vognstang

Selv om forskernes fokus er på vandfugle – og ikke decideret stiller skarpt på Danmark – er der ingen grund til at tro, at det ikke også har relevans for den generelle naturbeskyttelse, mener forskerne.

Faktisk kan det ses som et vink med en vognstang til de danske politikere om, at beskyttede naturområder gerne skal følges op med en strategi, hvis det for alvor skal batte.

Sammen med 192 andre lande har Danmark i 2010 tilsluttet sig de såkaldte Aichi-biodiversitetsmål, der blandt andet kræver, at 17 pct. af landenes landarealer og 10 pct. af kyst- og havarealet skal være beskyttet natur, der udgør større velforbundne naturområder. Her ligger vi på omtrent 15 pct. ifølge mediet TjekDet, skriver Videnskab.dk.

»Vi har i Danmark har haft målsætningen om at beskytte 17 pct. af den landbaserede natur inden 2020, og Danmark er tæt på at nå den målsætning. Men ikke desto mindre må man sige, at når man kigger på den meget sparsomme del af naturen i Danmark, der rent faktisk bliver overvåget, så har den det rigtig dårligt, og der er vi en bundprop i EU,« påpeger Jonas Geldmann.

»Når vi ser, at vi i Danmark ligger som bundprop i forhold til naturtilstanden, men samtidig har formået at leve op til den globale målsætning for, hvor meget der skal beskyttes, så er det svært ikke at forestille sig, at der ikke også er et vink med en vognstang til situationen i Danmark,« siger forskeren og tilføjer:

»Det er godt eksempel på, at dét at nå målet for, hvor meget der skal beskyttes, ikke en garanti for, at naturen har det godt i det hele taget og inden for de beskyttede områder.«

Læs også: Gå på opdagelse i naturen, og hjælp forskningen

Har brug for en bedre forståelse

Jonas Geldmann håber, at de nye forskningsresultater på sigt kan være med til at sætte fokus på vigtigheden i at udarbejde forvaltningsplaner for nuværende og kommende naturområder underlagt beskyttelse.

Redskaberne er flere til at understøtte en aktiv forvaltning, og et vigtigt element kan være at inddrage lokalbefolkningen tidligt i processen. I studiet har forskerne ikke undersøgt, hvilken aktiv forvaltning som har den største effekt, da det også afhænger af det specifikke naturområde.

Men et dansk eksempel på en aktiv forvaltning er rewilding-projektet på Molslaboratoriet. Her lever heste og kvæg vildt inden for en hegning på 120 hektar.

Uden at gå ind i den dybere debat om rewilding-projektet påpeger Jonas Geldmann dog, at der helt fra starten af projektet har været en strategi og målsætning for området, og hvad man vil med det.

Og der er netop brug for at lægge strategier og sætte målsætninger for naturområder, hvis man skal sikre, at biodiversiteten og arterne trives, tilføjer han til Videnskab.dk.

»For at bremse tabet af biodiversitet har vi brug for en bedre forståelse af, hvilke tilgange til naturbeskyttelse der virker og ikke virker. Vores nye forskningsresultater bidrager til at forstå, hvordan vi forbedrer forvaltningen af beskyttede naturområder til gavn for de arter, det drejer sig om – både internationalt såvel som i Danmark,« slutter Jonas Geldmann.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.